BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at udvikle og inspirere vores værnepligtige soldater, så de kan blive klar til stående styrke, så søg stillingen som holdfører ved V Uddannelsesbataljons 2 eskadron.
Om os
Som Bataljon med ansvar for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, er det afgørende at vores Befalingsmænd er i stand til at leve op til de krav Underafdelingen stiller.
Vi har en vigtig og intensiv opgave i, at uddanne vores værnepligtige godt og effektivt over en kort periode. Derfor er det for os vigtigt, at du som kommende Befalingsmand i enheden til stadighed lever op til de af underafdelingschefen udstukne retningslinjer og i alle aspekter af tjenesten er et forbillede for de yngre befalingsmænd og de værnepligtige.
Du skal brænde for at uddanne dygtige enkeltkæmpere og være en dygtig underviser, herunder kunne håndtere op til 50 værnepligtige, både som primær- og hjælpeinstruktør.
I fravær af delingsfører og næstkommanderendes skal du kunne være deres stedfortræder.
For at kunne leve op til det daglige arbejde og pres er det vigtigt, at man er i fysisk god form og som minimum håndtere de af Forsvarets Sundhedstjeneste befalede krav. Vi forventer at du er omstillingsparat, da beslutninger ofte træffes med kort varsel, ligesom det også forventes, at man bidrager aktivt til det sociale liv, som er en vigtig del af en travl hverdag.
Det betyder, at vi lægger vægt på et højt fagligt og professionelt niveau. Enheden er desuden kendetegnet ved en fri omgangstone, hvor vi løser opgaverne sammen.
Om stillingen
For at kunne bestride stillingen forventes det, at du selvstændigt kan føre og lede, efter gældende bestemmelser og anvisninger, en taktisk-operativ enhed af gruppe/sektions-, vagtskifte eller vagtholdsstørrelse med personel på manuelt niveau.
Du skal primært virke som instruktør med en overhøjde i tildelte fag og skal uddanne værnepligtigt personel over 4 måneder, med henblik på indtræden i stående styrke. Det er derfor afgørende, at du gennem professionel og faglig dygtighed virker som forbillede, holdningsmæssigt samt fagligt og i den rolle, aktivt medvirker til hvervning til Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse (HRU) og Grundlæggende Sergent Uddannelse (GSU).
Om dig
Du er befalingsmand og har gennemført GSU, og vi ser gerne, at du har et par års erfaring som sergent. Det er dog ikke et ufravigeligt krav, hvis du har den rette profil og holdninger.
Du kan lide, at arbejde i en enhed, hvor faglig dygtighed er i højsædet. Du er udadvendt og samarbejdsorienteret. Af og til er arbejdspresset højt, hvilket du har det fint med, og du lægger vægt på, at levere kvalitetsprodukter sammen med resten af dine kollegaer.
Du har interesse for undervisning og uddannelse og du vil skulle gennemføre relevante kurser for at holde din viden opdateret.
Du besidder desuden en god ordenssans og kan arbejde selvstændigt med tildelte opgaver.
Det er et krav, at du har kørekort C. lastbil (O/3500 Kg) og er uddannet på GV M95 Familien, SRS.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en egnet kandidat fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, med henblik på at gennemføre og bestå grundlæggende sergentuddannelse. Ansættelsen sker i så fald på lønvilkår jf. overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Indtil din udnævnelse, vil du modtage et befalingsmandstillæg.
Udnævnelse til sergent kan finde sted når uddannelseskravet og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og du honorerer de almene krav for udnævnelse. Ved udnævnelse til sergent, vil du modtage en ny ansættelseskontrakt i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorsergent D. Kylkjær på tlf. 41 38 53 32 eller via mail: JDR- 5B-201A@mil.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anja Yde ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ays@mil.dk eller telefon 72 81 90 72.
Ansøgningsfrist er 18-06-2023. Samtaler forventes gennemført i uge 25.
Stillingen ønskes besat den 24-07-2023, eller snarest herefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.
Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.
Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.
Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holstebro Kaserne, Dragonkasernen 1, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183589&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845348