Holstebro Boldklubs Serie 3-herrer åbnede sæsonen på spektakulær vis med en overbevisende 7-1 sejr over Lidenlund Boldklub.
Manager Lasse Graagard kunne næppe have ønsket sig en bedre start, da holdet viste både styrke og samhørighed på banen.
“Det er altid er dejligt og vigtigt at vinde sæsonens første kamp. Fuld kredit til drengene, de arbejder virkelig forbindeligt. Det er de takter, vi skal tage med videre.”
Holstebro stod skarpt i den defensive organisation og udnyttede dødbolde til at dominere kampen.
“Vi stod godt defensivt og så var vi - igen - vanvittigt farlige på vores dødbolde. Hvis de andre klubber ikke frygter det, så forstår jeg intet. Vi er ikke bare en fremmed blot, på de situationer,” påpeger Graagard med en blanding af stolthed og udfordring til kommende modstandere.
Denne sæson ser ud til at byde på nye ansigter, som allerede gør en markant forskel for holdet. En særlig omtale fra Graagaard går til anfører Rasmus Rod, hvis lederevner og fodboldmæssige bidrag har været afgørende for Holstebro gennem årene.
“Vi har fået flere nye ind på holdet, der bare leverer, hvilket som manager er fantastisk at se. Men man skal nævne vores anfører, Rasmus Rod. Igennem årene er han gået fra reserve på Serie 5, til anfører for os og igen beviser han bare hvor vigtig han er.”
Graagard tilføjer med et glimt i øjet:
“Og piger: Han er single!”
På søndag den 7. april skal Holstebro møde Høvsørevej FC. Kampen fløjtes i gang klokken 13:00 på Vedersø Efterskole Kunst.
Kampens resultat:
7-1
til
Holstebro B
Række: HERRER SERIE 3 - FORÅR 2024, PULJE 32
7' | 1-0 | Israel Mayele |
26' | 1-1 | |
29' | 2-1 | Kristian “Pirlo” Larsen |
53' | 3-1 | Mike Roland |
59' | 4-1 | Kenneth Taulbjerg |
65' | 5-1 | Kenneth Taulbjerg |
77' | 6-1 | Alexander Leth |
89' | 7-1 | “Hit the Road” Jack Lildholdt |