Holstebro er klar til at modtage ukrainere

Foto: Stock Photo. Krigsramte ukrainere kan snart dukke op i Holstebro, og det bliver der gjort klar til nu.
Profilbillede
dato

Lokale nødhjælpsorganisationer meddeler, at de er klar til at hjælpe de ukrainere, som de forventer er på vej til Holstebro.

Der har været mange henvendelser fra gavmilde borgere fra Holstebro, der ønsker at hjælpe de fordrevne ukrainere.

Det er årsagen til, at Holstebro Kommune har inviteret lokale nødhjælpsorganisationer til at koordinere civilsamfundets indsats.

Røde Kors rolle

Den overordnede og koordinerende rolle for den humanistiske indsats har Røde Kors fået. Derfor har de en særlig rolle i det fremtidige arbejde der opstår, når ukrainerne kommer til landet. 

Røde Kors har haft ansvaret for at modtage flygtninge de sidste 20 år, og de har derfor kompetencerne til at kunne modtage de ukrainske flygtninge.

Organisationen kan derfor hurtigt stable den indsats på benene, der skal til for at kunne vurdere de fordrevnes behov, hjælpe med donationer og stille op med et beredskab.

I den forbindelse er det vigtigt, at beredskabet også har kapacitet til at varetage de psykosociale behov, som mange flygtninge kan have brug for. 

De lokale organisationer

Det er ikke kun Røde Kors, der skal hjælpe i Holstebro Kommune. Madkassen Vestjylland og Holstebro Krisecentre er også blevet inviteret.

Madkassen Vestjylland har modtaget en lang række donationer fra lokale supermarkeder og erhvervsdrivende. Det gør det muligt at tilbyde færdiglavet mad til de nyankommne.

Holstebro Krisecenter er også vant til at yde hjælp og rådgivning til kriseramte, og det er en viden og erfaring, de kan give videre.  

Holstebro Kommune har oprettet siden holstebro.dk/ukraine. Her er det muligt for borgerne at finde svar på aktuelle spørgsmål vedrørende den uvante og tragiske situation og få et overblik over de foreløbige initiativer og indsatser.

Kilde: holstebro.dk

Seneste på facebook