BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skoleleder med fokus på Grundtvig-Koldske værdier, medarbejdertrivsel og gode rammer
Har du erfaring og interesse inden for skoleledelse, og brænder du for at skabe et inspirerende dannelse- og læringsmiljø? Så er Holstebro Friskole og Børnehave det rette sted for dig! Vi er en anerkendt og velfungerende friskole beliggende i smukke omgivelser i Holstebro.
Hos Holstebro Friskole og Børnehave er fællesskab og nærvær på tværs af årgange i fokus. Vi har 146 skoleelever, 33 børnehavebørn og 27 dedikerede og engagerede medarbejdere, der brænder for at skabe et inspirerende læringsmiljø og dagligdag for vores børn.
Som skoleleder vil du få ansvaret for at lede og motivere vores dygtige medarbejdere, sætte retningen for skolens og børnehavens pædagogiske arbejde og sikre, at vores børn får de bedste muligheder for læring og trivsel. Hos os er et godt sted at være og et godt sted at lære. Vi søger derfor en passioneret og tankefuld skoleleder, der tager ansvaret for den daglige drift og fortsat udvikling i et tæt og respektfuldt samarbejde med medarbejdere, forældre og bestyrelse.
Primære ansvarsområder:
1. Leder, der kan være med til at sætte rammerne: Dette indebærer at udvikle og implementere strategier, mål og handlingsplaner, der skaber trivsel hos både børn og medarbejdere. Du skal have evnen til at motivere, engagere og lede dine medarbejdere mod fælles mål og sigte. Du skal give rum og støtte til både klasseledelse og arbejdet med den styrkede, pædagogiske læreplan med øje for dine medarbejderes kompetencer og styrker.
2. Leder, der prioriterer medarbejdertrivsel højt: En vigtig del af din rolle som leder er at sikre dine medarbejders trivsel og engagement. Du skal have evnen til at skabe et positivt arbejdsmiljø, hvor dine ansatte føler sig værdsatte og motiverede.
3. Leder, der kan arbejde ud fra Grundtvig-koldske værdier: Som leder af en Grundtvig-koldsk skole vil du have ansvaret for at sikre en høj kvalitet i undervisningen og en god trivsel blandt eleverne. Du er optaget af fortællingen, det levende ord, det hele menneske og det forpligtende fællesskab. Vi ønsker, at du har en dyb forståelse for og interesse i uddannelsesområdet, og at du er optaget af dannelse såvel som uddannelse.
Om dig:
- Du er en engageret, tænksom leder med en stærk passion for udvikling, læring og trivsel hos både børn og medarbejdere. Du har evnen til at drive og udvikle en friskole.
- Du er kendt for din evne til at skabe et positivt og inkluderende læringsmiljø.
- Du er i stand til at udvikle og implementere pædagogiske tiltag til gavn for både børn og medarbejdere, og du skal have en forståelse for og føling med, hvad der sker på gulvet.
- Du ønsker at være med til at sætte retningen for skolens og børnehavens pædagogiske arbejde og ønsker samtidig gennem gode, relationelle kompetencer at sikre et godt samarbejde mellem medarbejdere, børn, forældre og bestyrelse.
- Du har lyst til at medvirke til at skabe rammerne for en læringskultur frem for en præstationskultur, og du har ligeledes lyst til at være med til at videreudvikle vores evalueringskultur.
- Du er strategisk tænkende og har en god forståelse for skolens økonomi og såvel som administrative opgaver.
- Du har kendskab til de Grundtvig-Koldske værdier og forstår at omsætte disse til en moderne friskole.
Om os:
Vi er en eksamens- og prøvefri friskole normeret til maksimalt 180 elever, 40 børnehavebørn og ca 30 medarbejdere. Som en lille friskole er vi stolte af det tætte og nærværende fællesskab, der præger både børn, forældre og medarbejdere på tværs af årgange. Vores størrelse giver os gode muligheder for at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor det enkelte barn kan trives og udvikle sig optimalt.
Vi er en familieskole i rivende udvikling med venteliste i børnehave og indskoling. En af vores største styrker er stor forældreopbakning. Forældrene er engagerede og aktive i fællesskabet, hvilket skaber en tæt og fortrolig relation mellem skole, børnehave og hjem.
Vi har nærværende og engagerede medarbejdere, der brænder for deres fag og for at være sammen med børnene. Medarbejdere, der formår at skabe rum for nysgerrighed, opmærksomhed og eksperimenter gennem et læringsmiljø, hvor fantasi og kreativitet får lov til at udfolde sig.
Vi tilbyder rum til ledelse med ønske om gensidig tillid, respekt og tæt samarbejde med bestyrelsen.
Formalia og rekrutteringsprocessen:
Det vil glæde os at modtage din ansøgning snarest muligt til stillingen som skoleleder hos Holstebro Friskole og Børnehave. Du kan ansøge via knappen "Ansøg dette job".
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Brogaard for at høre nærmere. Ved henvendelse er du også velkommen til at se skolen.
I rekrutteringsprocessen er der tale om to samtalerunder. Ved indkaldelse til 2. samtalerunde indgår Disc-profil som en del af rekrutteringsprocessen.
Senest frist for ansøgning: 15. september 2023
Tiltrædelse d. 1. november 2023 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den gældende overenskomst. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold at søge.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6d5b28f1)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
HOLSTEBRO FRISKOLE, Lægårdvej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=6d5b28f1&action=sendApplication&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896515