Holstebro Håndbold taber sæsonens første kamp

Foto: HH90
Profilbillede
dato

Søndag var scenen sat i Vibocold Arena til et opgør mellem Viborg HK og Holstebro Håndbold 90. Holstebro Håndbold var på udebane og håbede på at nuppe begge point med hjem, men desværre endte ballet med et nederlag på 34-27.

Holstebro Håndbold-træner, Frederik Friis, havde følgende kommentar til nederlaget.

“Det var alt andet end en drømmestart fra vores side. Vi laver så mange tekniske fejl, som Viborg får lov til at løbe kontra på, også gør vi det bare utrolig svært for os selv. Det er meget frusterende.”

Kampen gik ikke som håbet for Holstebro. Frederik Friis peger her på, hvad der mislykkes i opgøret.

“Vi skal have kigget alle parametre igennem. Vi kan så meget mere end vi får vist i dag.”

Selvom skuffelsen endnu ikke har sat sig, så er der også positive takter at tage med fra kampen, understreger Friis.

“Jeg synes at Cecilie Zimmer spiller en flot kamp, med nogle gode gennembrud, også synes jeg at Anna Søndergaard levere en god kamp fra venstre fløj.”

På søndag den 9. oktober skal Holstebro Håndb.90 møde Silkeborg-Voel KFUM. Kampen fløjtes i gang klokken 13:15 i Gråkjær Arena Holstebro.

Kampens resultat: 34-27 til Viborg HK
Række: U17 Piger 1. Division

Kilde: Træner Frederik Friis, Holstebro Håndb.90 - U17 Piger 1. Division

Seneste på facebook