Fredag tog Holstebro Håndbold turen til Voel-Hallen, hvor de mødte Silkeborg-Voel KFUM. Det var til stor succes for Holstrebro-pigerne, som kunne notere sig en sejr på cifrene 12-26.
Fra cheftræner, Søren Nørgaard lyder det:
“Dejligt med en sejr på en svær udebane i Voel. Vi må erkende, at vi ikke blev udsat for det pres vi frygtede, men er glade for at tage to point med videre i kampen om DM-pladserne.”
Nørgaard sætter et par ord på, hvordan sejren kom i hus:
“Forsvarsmæssigt er vi rigtig stabile i første halvleg. Vi tillader seks skud indenfor rammen, og Voel laver tre mål. Tilmed kan vi sagtens finde plads til forbedring på de to af målene, som sker på lidt tilfældigheder. Alt i alt en flot kamp defensivt.”
Spørger man cheftræneren er der særligt visse ting, der især spillede ind:
“I dag skal kollektivet fremhæves. Vi får fordelt ressourcerne godt, og er klar til kamp igen i dag.”
Holstebro Håndbold skal nemlig i kamp igen allerede i aften, hvor de møder Sønderjyske Ungdom. Kampen fløjtes op på Rødekrohallen klokken 16:45.
Kampens resultat:
12-26
til
Holstebro Håndbold
Række: U-19 Pige Liga
Gerda Holck Grundahl bryder igennem (Foto: Søren Nørgaard)