Holstebro Kommune er vært for en ny erhvervsfestival

Foto: Holstebro Kommune.
dato

Holstebro Kommune er vært for en ny erhvervsfestival kaldet Sustain Week, der samler virksomheder, forskere og specialister for at udvikle nye bæredygtige løsninger.

En række lokale og internationale virksomheder har meldt sig som opgavestillere, og håndplukkede specialister, forskere og studerende skal sammen med virksomhederne finde innovative muligheder og nye perspektiver.

Arrangementet kulminerer i uge 36 med et ugelangt program for eksperter og VIPs, og der vil også være events, hvor det lokale erhvervsliv inviteres med samt offentlige aktiviteter.

Sustain Week er et stærkt partnerskab mellem Holstebro Kommune, ErhvervsForum Holstebro, Holstebro Udvikling og projektets tovholder og idémand Mads Kinch Clemmensen.

Ambitionen er, at Sustain Week bliver en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor førende lokale virksomheder sammen med nogle af de mest ambitiøse virksomheder i verden bruger deres tid med de dygtigste internationale forskere, studerende og specialister på området, til netop at finde løsninger som kan innovere og udvikle nye bæredygtige løsninger i uge 36 i Holstebro.

Kilde: Holstebro Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook