Holstebro Kommune: Områdeleder for Idrætsfaciliteter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Med Holstebro Kommunens facilitetsstrategi fra 2021 er der i Kultur & Fritid opstået et behov for at samle opgaverne, som er relateret til facilitetsudviklingen - både for indendørsfaciliteter og udendørs idrætsanlæg. Vi søger derfor en empatisk og dedikeret leder til vores nyoprettede ”Område for idrætsfaciliteter”, som med gode samarbejdsevner og mod på ledelsesopgaven kan implemtere de mange handlinger, som facilitetsstrategien lægger op til.

Vi ønsker en profil, som har erfaring indenfor udviklingen af idræts- og facilitetsområdet, og som kan begejstre både medarbejdere og samarbejdspartnere til at tage aktivt del i udviklingen. Vi drømmer om at rekrutere et foreningsmenneske, som har sine rødder i idrætsverdenen. En leder, som har lyst til stor inddragelse af brugerne af faciliteterne i udviklingen deraf, og en person, som er optaget af trends og tendenser indenfor idræt- og foreningslivet. Vi vil gerne øge faciliteternes synlighed som en af mange løsninger på fremtidige velfærdsudfordringer, og håber vores nye leder kan være med til at forfølge dette.

Din uddannelsesmæssige baggrund er knap på interessant for os, da vi synes, der kan være mange veje til dette job. Det, der optager os, er at få en ny kollega, der kan løfte vores idrætsfaciliteter og skabe udvikling på området. Vi har behov for at finde en person, der leder med integritet, humor og som er en person med en uhøjtidlig tilgang til mennesker og gode relationelle kompetencer. Det kan være en fordel med en forståelse og erfaring fra en kommunal forvaltning, ligesom erfaring med proces- og projektstyring er en fordel, da der altid er gang i mange udviklingstiltag og nye projekter. Der er mange opgaver indenfor økonomi og økonomistyring, så forsmag for tal og statistikker er også at foretrække. Er der et eller flere af områderne du tænker, du ikke slår helt til indenfor, så tøv ikke. Vi står en stor flok kolleger klar til at hjælpe dig godt på vej.

Som områdeleder for idrætsfaciliteter i Holstebro Kommune består arbejdet i

  • Det overordnede administrative og personalemæssige ansvar for drift og udvikling af otte kommunale idrætsanlæg og et tilsvarende antal udendørsanlæg
  • Implementering af kommunens faciltetsstrategi og handlingsplanerne i henhold til denne
  • Strategisk og overordnet ledelse af de cirka 35 medarbejderne i haller og svømmebade
  • At understøtte og udbygge det strategiske samarbejde på tværs af forvaltninger og organisationer
  • At være økonomiansvarlig for området og varetage overordnet personaleansvar
  • At deltage i projektering og etablering af nye idrætsfaciliteter
  • At være skarp på bygningsvedligehold og rengøringstandard indvendigt i vores bygninger
  • At have overblikket over indkøb af materialer og lave aftaler med håndværkere om større renoverings- og vedligeholdelseprojekter
  • Drift og vedligehold af kommunens udensdørsanlæg og udendørs faciliteter
  • At have nær kontakt til kommunens Teknik & Miljø-afdeling, Fælles Ejendomscenter og kommunens grønne entreprenør samt stå for indkøb af materialer til boldbaner
  • At være ansvarlig for kontakten til og samarbejde med kommunes 15 selvejende idrætsfaciliteter og bestyrelserne samt medarbejderne i disse.

Arbejdspladsen er som udgangspunkt på Holstebro Rådhus, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro, men mange opgaver forventes at skulle løses rundt i kommunens idrætsfaciliteter.

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer pr. uge.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Kommunernes Landsforening og forhandles med den faglige organisation.

Har du spørgsmål
til stillingen er du velkommen til at kontakte Kultur- og Fritidschef Henrik Zacho på telefon 29 90 55 50.

Vi vil gerne starte samarbejdet med dig så hurtig som muligt, og vi håber på tiltrædelse senest 1. november. Vi skal derfor have din ansøgning senest den 17. september.

Vi forventer at holde samtaler mandag den 25. september 2023.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holstebro Kommune, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2329&ERId=84820

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901965

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook