Holstebro Museum søger udadvendt og initiativrig eventmedarbejder og museumsvært

Skab oplevelser, som gæsterne husker: Eventmedarbejder og museumsvært til Holstebro Museum (Foto: Holstebro Museum)
Profilbillede
dato

Holstebro Museum søger en eventmedarbejder og museumsvært. Er det dig, eller en du kender, de leder efter?

Skab oplevelser, som gæsterne husker: Eventmedarbejder og museumsvært til Holstebro Museum

Holstebro Museum søger en udadvendt, engageret og initiativrig medarbejder til en nyoprettet todelt stilling som eventmedarbejder og museumsvært. Vi vil gerne skabe lærerige oplevelser og minder for vores gæster, og der kan du få en vigtig rolle.

Som museumsvært bliver du ofte første bindeled mellem gæsterne og Holstebro Museum. Derfor er det vigtigt, at du trives med at have med mange forskellige mennesker at gøre – både gæster, frivillige og kolleger. Du møder børnehaver, skoler, uddannelsessteder og andre grupper på en professionel og opsøgende måde, og du formår at involvere gæsterne.

Som eventmedarbejder vil du blive tovholder på mange af de aktiviteter, som fremover skal tegne Holstebro Museums eventprofil udadtil. Aktiviteter, hvor du får stor indflydelse på indholdet og udformningen, og hvor du vil arbejde tæt sammen med de fagmedarbejdere og museumsinspektører, der står for blandt andet udstillinger og arkæologisk arbejde.

Du vil få en nøglerolle i forbindelse med Holstebros byjubilæum, som i 2024 vil præge Holstebro Museum. Her åbner vi hele to nye, særudstillinger, som vi har en ambition om at koble flere events på.

Vil du være med til at gøre vores museum mere synligt og lave lærerige aktiviteter og oplevelser for en bred vifte af gæster? Så er det dig, vi leder efter.

Virksomheden

Holstebro Museum er dedikeret til at formidle danmarkshistorien i et vestjysk perspektiv på en inspirerende måde og skabe en meningsfuld museumsoplevelse for vores gæster.

Holstebro Museum er sammen med Frilandsmuseet Hjerl Hede og Strandingsmuseum St. George samlet i én organisation under navnet De Kulturhistoriske Museer i Holstebro (DKM). Du kan læse mere om Holstebro Museum her: www.holstebro-museum.dk.

Din profil

Dine hovedopgaver vil være:
- Udvikling af aktiviteter, der er i tråd med museets udstillinger og det arkæologiske arbejde.
- Planlægning og gennemførelse af events og formidlingsaktiviteter, der appellerer til både skoler, institutioner og den brede offentlighed. Også i ferier/højsæson.
- Fungere som museumsvært, inkl. åbning og lukning af museets udstillinger.
- Modtage bookinger og koordinere omvisninger og besøg af skoleklasser og andre grupper.
- Koordinering af vagtplan med frivillige museumsværter samt evt. rekruttering og oplæring.
- Formidling til gæster i museets udstillinger.
- Administrative ad hoc opgaver.

Vi ser gerne, at du:
- Er en udadvendt og imødekommende person.
- Føler dig tilpas med at guide en større flok gæster samt med telefonisk og mail-kontakt.
- Er systematisk og god til at danne dig et overblik over mange forskelligartede opgaver.
- Er rutineret bruger af Outlook.
- Har erfaring med eventplanlægning og er idérig.
- Arbejder selvstændigt samtidig med, at du nyder koordinering med andre og at få tingene løst.
- Er indstillet på varierede arbejdstider (hverdage undtaget mandag 11.30-16.30 og ad hoc).

Interesseret?

Kan du se dig selv udfolde dine talenter i stillingen, så send dem din ansøgning og CV snarest muligt.

  • Ansøgningsfrist: 31-12-2023 23:59:10
  • Email: mk@kulmus.dk

Har du spørgsmål til stillingsannoncen, er du velkommen til at kontakte Mette Klingenberg på 21187968.

Du finder meget mere om Holstebro Museum på deres Facebookside og hjemmeside.

Kilde: Holstebro Museum