Holstebro smed point: "Nordeuropas største sensation"

Profilbillede
dato

Idrætscenter Vest lagde græs til onsdagens opgør, da mandskabet fra Holstebro B mødte Måbjerg IF i en sand styrkeprøve på hjemmebane.

Det lykkedes Holstebro B at banke 1 mål i kassen, men alligevel måtte de desværre nøjes med det ene point. Manager Lasse Graagaard forklarer:

“At det er Nordeuropas største sensation, at Måbjerg får et point med hjem, for vi var klart det bedste hold. Dommeren vælger desværre at sætte sig selv i scene, da han dømmer et tyndt straffe til sidst."

"Derudover er jeg også irriteret over, at vi ikke scorer flere mål, for hold nu op hvor har vi mange chancer. Vi har vel på den anden side af 20 lange indkast, og selvom vi scorer på en af dem, så er vi ikke gode nok til at tage skraldet, der falder ned efter første duellen. Det skal vi arbejde på.”

Kampen viste at HB var længder bedre end Måbjerg, men alligevel måtte de smide point, hvilket giver plads til forbedringer, ifølge Lasse:

“Vi skal simpelthen være bedre foran mål. Et hav af kæmpe chancer, som vi ikke scorer på. Vi skal kunne lukke sådan en kamp, og hive alle tre point med hjem.”

Det uafgjorte resultat betyder, at Holstebro B noterer ét enkelt point på kontoen. Fra kampen fremhæver Graagaard:

“Jeg må endnu engang fremhæve Kristian Larsen. En klasse kamp af ham på den defensive midtbane, hvor han agerede fremragende som skraldemand. Ellers har jeg store roser til holdet, fordi jeg synes, hvis vi ser bort fra alle de chancer vi brænder, at vi spiller en rigtig god disciplineret kamp, som vi vil vinde 8 ud af 10 gange. I dag ville den bare ikke tippe vores vej.”

Holstebro B spiller igen på lørdag den 4. juni, hvor de møder Lemvig GF på Lemvig Stadion med kickoff klokken 14:00.

Kampens resultat: 1-1
Række: Herrer Serie 3 - Forår 2022

Mål
36'1-0Jacob Kvistgaard
88'1-1Ukendt

Kilde: Manager Lasse Graagaard, Holstebro B - Herrer Serie 3 - Forår 2022

Seneste på facebook