Holstebro Svane Apotek flytter i Nørreport Centret

(Foto: Holstebro Løveapotek)
Profilbillede
dato

Som du måske allerede har set, så er det på mandag den 13. juni, at Holstebro Svane Apotek holder flyttedag. Alt personale flytter med og bruger weekenden på at få flyttet varerne 250 meter hen til Nørreport Centret, hvor Holstebro Svane Apotek bliver en del af Holstebro Koala Apotek. 

Det er svært at skaffe tilstrækkeligt personale til tre apoteker i byen, og flytningen er derfor den rette løsning for at kunne servicere vores kunder på bedst mulig vis.

På Holstebro Koala Apotek er der en plukke-robot som sørger for hurtig og effektiv ekspedition af din receptmedicin, og skulle du få brug for at besøge os uden for normal åbningstid, så kan du fremover glæde dig over at skulle handle (og måske vente lidt) i tørvejr og behagelig indendørs temperatur. 

Det betyder altså, at Holstebro Koala Apotek bliver det nye vagtapotek i Holstebro med åbningstider mandag til fredag kl. 8-21, lørdag kl. 8-15 og igen kl. 18-21 samt søndag og helligdage kl. 10-15. Uden for centrets almindelig åbningstid vil ekspeditionen foregå gennem en luge.

Hvis du tidligere har været vant til at få sendt dine varer hjem til dig med bud eller benyttet dig af vores To Go funktion med bestilling over telefonen og afhentning ved bagdøren, så vil du fremover kunne benytte dig af samme service fra Holstebro Løveapotek. 

Du vil stadig møde det samme personale og kunne vælge mellem at handle enten i bunden eller toppen af Holstebros hyggelige gågade. 

Vi glæder os til at hjælpe og rådgive alle vores kunder om medicin og andre sundhedsproblemer på så vel Holstebro Koala Apotek som på Holstebro Løveapotek

Kilde: Holstebro Løveapotek
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook