Holstebro udraderer ærkerivalen med vanvittige cifre

Foto: Holstebro B.
Profilbillede
dato

Mandag kl. 18:15 var scenen sat på Idrætscenter Vest, da Holstebro B sendte ærkerivalerne fra Måbjerg IF hjem med et 8-0-nederlag.

Holstebro B's-manager, Lasse Graagaard var derfor glad og tilfreds, da han udtalte sig til VORES Holstebro efter kampen.

“De to kampe mod Måbjerg er sæsonens vigtigste. Ærkerivalen, som man bare ikke vil tabe til og jeg må bare sige, at i dag er vi længder bedre end dem."

"Vi spiller en fremragende kamp, hvor vi er sindsygt stærke offensivt, men også står rigtig godt defensivt. En fremragende indsats hele vejen rundt, hvor vi viser, at Holstebro er vores by!”, fortæller Lasse Graagaard og uddyber, hvad der lykkes.

“Jeg er lige ved at sige alt. Selvom vi scorer 8 mål, kunne vi sagtens score flere. Men jeg vil i dag bare rose drengene for en gennemført professionel indsats mod dem, vi bare vil vinde over!”

Hele holdet spillede fremragende i 8-0 sejren, men manageren fremhæver især nogle enkelte præstationer:

“Man får jo lyst til at nævne hele vores hold, da vi simpelthen spiller fremragende på alle positioner. Men selvom vi scorer 8 mål, vil jeg faktisk nævne et par stykker fra vores defensiv."

"Mikkel Stagsted og Christian Ganderup står fremragende bagtil og holder fuldstændig Måbjerg fra chancer. Det er som træner (og som offensiv medspiller) bare rart at have dem nede bagved.”

På lørdag den 17. september skal Holstebro B møde Vinderup IK. Kampen fløjtes i gang klokken 15:00 på Sparekassen Danmark Arena, Vinderup.

Kampens resultat: 8-0 til Holstebro B
Række: Herrer Serie 3 - Efterår 2022

Mål
24'1-0Daniel Poort
26'2-0Malthe Kragelund
64'3-0Markus Dyrberg Nielsen
67'4-0Mike Roland
72'5-0Markus Dyrberg Nielsen
84'6-0Selvmål
87'7-0Daniel Poort
89'8-0Justice Rwango

Kilde: Manager Lasse Graagaard, Holstebro B - Herrer Serie 3 - Efterår 2022

Seneste på facebook