De kulturhistoriske museer i Holstebro, Vestjylland, har hele tre museer tilknyttet. Det ene er Strandingsmuseum St. George, det andet Hjerl Hede og det tredje Holstebro Museum. Sidstnævnte åbner i juni dørene til en stor udstilling om vestjyderne og danskernes forhold til det berømte og berygtede dyr, nemlig
ULVEN.
’’Dansker med ulve’ er navnet på udstillingen. Og titlen på udstillingen trækker poetiske og humoristiske tråde til filmen ’Danser med ulve’, hvor Kevin Costner netop danser med en ulv.
Titlen siger en del om ulvens fascinationskraft. Og sådan set også meget om danskerne.
Og når man snakker ulve, findes der nemlig også det ældre værk, Prokofjevs musikstykke 'Peter og ulven.’ I den forbindelse spørger man sig selv: Hvem er Peter uden ulven?
For ulven er nemlig vigtig. Det, der sker i musikstykkets fortælling, er, at Peter bliver mobbet i landsbyen.
Han ender dog med at fange ulven og tager så den risiko, der skal til, for at blive historiens vaskeægte helt.
Og måske er det slet ikke ulven, historien i virkeligheden handler om? Måske handler det snarere om Peter?
Om en indre ulv, han skal slippe løs, for så til sidst at fange igen?
Og måske handler udstillingen på Holstebro Museum heller ikke kun om en indre ulv? Men også om os danskeres forhold til vild natur generelt?
Det er egentlig bare en fortolkning. Og sådan lægger Holstebro Museum op til, at vi diskuterer og fortolker, hvad ulven betyder for os.
Holstebro Museums udstilling handler som sagt om ulven, men, ja, den handler lige så meget om os danskere og så om vestjyderne.
For rammen om Holstebro Museum er Vestjyllands godtfolk, og deres liv i og med naturlige og historiske landskaber.
Så, slå ørerne ud et kort øjeblik. Eller tag læsebrillen på, skulle vi måske snarere sige. Se bagefter filmen’ Danser med ulve’ eller sæt Prokofjevs stykke på afspilleren.
Og læs og lyt så til, hvad Ingeborg Svennevig har at sige. Lad dig inspirere til at tage på udstillingen ’Dansker med ulve’ på Holstebro Museum.
"På grund at Berlinmurens fald og den tyske genforening," fortæller Ingeborg Svennevig," er ulven i de seneste mange år vendt tilbage til Danmark. Her i Danmark er naturen generelt ikke vild og utæmmet.
Det kan faktisk slet ikke lade sig gøre med vild natur i Danmark, for vores land er meget tæt befolket."
"De eneste steder, der stadig kan betragtes som vild og uberørt natur, kunne være en solnedgang over Vesterhavet.”
"I de seneste tredive år er der så alligevel kommet en ny vild joker i natur-kortspils-bunken.
Det er ulven. Og selvfølgelig er alle vestjyder ikke glade for ulvene, men det og meget andet belyser vi i udstillingen," fortæller Ingeborg Svennevig.
"Vi stiller nemlig en del spørgsmål. Og det tillader vi os simpelthen," griner Ingeborg Svennevig og fortsætter:
”For gæsterne må meget gerne tænke over deres eget syn på naturen og de vilde dyr deri i forhold til spørgsmål, som vi direkte og indirekte stiller.
Ingeborg Svennevig får journalisten til kort en stund at overveje følgende nedenstående spørgsmål:
"Hvilken rolle spiller ulven egentlig i vores moderne samfund? Hvordan skal vi håndtere det vilde dyr og væsen?"
"Hvad er det ved ulven, der får så store voldsomme reaktioner frem hos os mennesker? Og hvilke følelser vækker den i os?"
"Hvad kan vi gøre for at få et mere eller mindre afbalanceret forhold til det vilde dyr?"
"Og til slut, men ikke mindst, hvem er vi egentlig selv, når vi møder den vilde ulv, eller ser delene af det halvspiste får ulven har haft fat i, ligge lige der på marken?"
Spørgsmålene svarer Ingeborg Svennevig heldigvis selv på. Men nogle af dem, hun ikke svarer på her, har I, kære læsere, til gode i udstillingen på Holstebro Museum, hvor du også som en del af udstillingen kan svare på, hvad du selv tænker om det vilde dyr.
Foto:Privat// Vi bruger tit billedet af den ensomme ulv, men ulve er faktisk i høj grad flokdyr. På Holstebro Museum spørger de, hvad din relation er til både den ensomme ulv og den i flokken.
"Ulven er myteomspunden," fortæller Ingeborg Svennevig og uddyber, "det er et dyr der fascinerer, og skaber angst og frygt hos os. Det tryllebinder os ganske enkelt."
"Vi har et ambivalent forhold til ulven som væsen, for dels symboliserer den styrke, men på den anden side opfatter vi den også som farlig."
”Vi kan se, folk har brugt ulven som figur i udsmykningen af piber og kakkelovne, og man brugte naturligvis også ulveskindet.
Det var en gestus med respekt for ulvens styrke og også et tegn på respekt for de vilde naturkræfter, som er vanskelige at tæmme."
"Det repræsenterer også en idé om, at man henter styrke og beskyttelse i netop den vildskab, som ulven besidder," forklarer Ingeborg Svennevig, før hun fortsætter:
"I Vestjylland findes menneske og natur ikke rigtig hver for sig. Naturen er mere dominerende her end mange andre steder.
Vi har meget himmel, mange skæve træer, og så er der de kæmpe åbne vidder i landskabet."
"Man kan godt føle sig lille i den her store natur," tilføjer hun og uddyber, "ulvens vildskab et netop et bevis på, at der findes kræfter i naturen, som mennesket må være små og ydmyge over for, kræfter som vi faktisk slet ikke kan kontrollere."
"Ud over det så ligner ulven egentlig mennesket, for den lever i flokke og så er den en doven jæger ligesom os.
Hvis den kan få fat i nogle får i en indhegning, jamen, så er det, den gør.
Den spiser de får, der står i en indhegning. Og vi gør vi jo sådan set det samme til påske,” siger hun og tilføjer:
”Ulven synes bare, det skal være let at blive mæt. Og derfor holder den sig tæt på os mennesker og vores dyr.”
Ingeborg Svennevig fortæller videre om, hvilket forhold vestjyderne gennem historien har haft til ulven:
"I middelalderen og frem 1813, hvor den sidste ulv i Danmark blev skudt ved Estvadgård syd for Skive og hængt op på Store Torv i Holstebro, blev der afholdt mange ulvejagter i store dele af Jylland."
"Kongen pålagde sine undersåtter at jage ulven. I de sogne, hvor man måtte leve med ulve, kunne man få nedsat sin skattebetaling.
Når man fik dræbt en ulv, var der en dusør. Så derfor var det et stærkt økonomisk incitament til at jage ulven.”
"Problemet var jo, at ulven gjorde skade på bøndernes kvæg. Og frygten bestod derfor i en økonomisk problemstilling.
Det forhold har dog nok også givet plads til en anden dybere frygt i befolkningen;
Nemlig den, der handlede om kvægavlerne og bøndernes fremtid og overlevelse."
Ingeborg Svennevig beskriver, hvordan de i udstillingen lader historiske portrætter af de mennesker, som levede med ulven før 1813, tale sammen om, hvordan de ser på ulvene i det danske landskab.
Og her er der mange genkendelige modsætninger, som trækker tråde op til debatter om ulven i vores moderne tidsalder.
Du kan desuden, på udstillingen gennem glughuller i museumsvæggen, se, hvordan den frygtindgydende og fascinerende ulv optræder som symbolsk skikkelse i eventyr og folkesagn.
Og så er der også hunde på programmet.
”Alle vore hunderacer nedstammer faktisk fra ulvene,” fortæller Ingeborg Svennevig og tilføjer så:
”Det, at fremavle fredelige træk i hundedyrene, er jo en måde langsomt at tæmme ulven på. Så når du bliver bange for en ydre eller indre ulv, så se din Chihuahua i øjnene og spørg dig selv:
Er ulven så egentlig farlig?"
”Ja, vi ved det jo faktisk ikke,” griner Ingeborg Svennvig og svarer hermed på spørgsmålet. Men det må gæsterne jo afgøre, når de besøger udstillingen på Holstebro Museum."
Udstillingen på Holstebro er altså ikke bare en udstilling. Du bevæger dig ikke blindt og upåvirket igennem den. Det er netop en udstilling, der kalder på indlevelsesevne og fantasi.
Det kan vi slå fast efter interviewet med Ingeborg Svennevig.
Og udstillingen kræver, at du ser på og danser med det, der kaldes vildskab. Hvad enten det så er indre eller ydre.
Den kræver, at du tager en vals med ulven fra eventyret om Rødhætte, det kræver et par dansetrin med ulvene i Danmarks- og verdenshistorien
Udstillingen kræver at du ser på dem, der troede, de kunne tæmme ulven.
Eller på dem, der tog ud og dræbte ulven.
Og så til sidst på dem, der dansede længe og langsomt med ulven, og derfor fik tæmmet den lidt.
Og når du så har danset lidt med ulven og set på dem, der dansede med ulven, så kør ud i det åbne Vestjyske landskab og lad dig overvælde af den store natur og de åbne vidder.
Måske kan det være, du får øje på noget derude? Ja, lige der ude i horisonten. Måske er der noget henne ved skoven.
Hov, der er et lille stykke med gråt, nogle forpjuskede pelstotter til højre for det skæve træ.
Og hvad er det så egentlig, du ser derude? Hvad er det, du er kommet nærheden af? Hvad danser du med lige derude i det vestjyske landskab?
Jo, det er måske ingen andre end det dyr og væsen, vi alle sammen kender som, auuhhhhuuuu:
ULVEN.
På nedenstående hjemmeside finder du nærmere information om udstillinger på De Kulturhistorie Museer.
Der bliver løbende lagt info op, og så kan du glæde dig til sommerens udstlinng om ulven på Holstebro Museum.
Foto:Privat// De små ufarlige ulve, dem er der også plads til på Holstebro Museum.
