INITIATIVRIG LAGER- OG LOGISTIKMEDARBEJDER

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvem er vi?
Hastig teknologiudvikling, elektrificering og et stort politisk fokus på klimavenlige energiløsninger har sat skub i en massiv omstilling, som for alvor slår igennem i vores forsyningsområde. Infrastruktur er et nyt forretningsområde i Jysk Energi koncernen, hvor vi har samlet ansvaret for drift og udbygning af el og fibernet.

Disse aktiviteter kræver rationelle processer i forhold til lager, logistik og indkøb. Vi søger derfor en kompetent og arbejdsom kollega til vores samlede lager i Holstebro.

Om jobbet
Du skal som minimum have erfaring med:
• varemodtagelse og udlevering af varer
• registrering af varer ind og ud i it-systemer
• cyklisk optælling og stikprøvekontrol
• at holde lager og plads ryddeligt.

Truckcertifikat er et ønske men ikke et krav. Vi forventer, at du har tilegnet dig teoretisk viden om lager og logistik - eksempelvis eksamensbevis fra lager- og logistikoperatøruddannelsen.

Hvem er du?
Du er struktureret og systematisk men også kendt for at være positiv, engageret og initiativrig. Du tager stort ansvar for lageret og dets rationelle drift samtidig med at montører og leverandører oplever dig imødekommende og serviceminded. Du lytter positivt til konstruktive forslag i ønsket om at imødekomme andres behov efter bedste evne.

Du er vant til at anvende flere it-systemer, og din indstilling er kontinuerligt at forbedre forhold.

Hverdagen hos Jysk Energi
Vi tilbyder gode arbejdsvilkår - blandt andet fordelagtige sundheds- og pensionsforhold, en kollektiv bonusordning, tilbud om fritidsaktiviteter og mulighed for at deltage i spændende sociale arrangementer bl.a. arrangeret af en aktiv personaleforening. Du kan forvente et positivt og udviklende arbejdsmiljø med højt aktivitets- og kompetenceniveau. 

Hvad skal du ellers vide?
Jysk Energi er en forbrugerejet energikoncern med hovedsæde i Holstebro og med stærke rødder i den vestjyske region. Vores forretningsområder er elforsyning, elsalg til privat og erhverv, fibernet og tekniske højspændingsydelser. Det er et mål for koncernen at understøtte den grønne omstilling med løsninger inden for vedvarende energi, og i den forbindelse arbejder vi seriøst med FN’s Verdensmål. Med selskabets egenkapital på ca. 1,7 mia. kr. har vi den økonomiske styrke til at gøre en forskel.

Har du spørgsmål til stillingen?
Du er velkommen til at kontakte lager- og indkøbsansvarlig Mikkel Stausholm på tlf. 31 88 84 21

Lyder det interessant for dig?
Så send os snarest din motiverede ansøgning og dit CV via stillingsformularen på jyskenergi.dk
Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Jysk Energi Teknik A/S, Skivevej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://jyskenergi.dk/om-os/ledige-stillinger/

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851414

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet