Jernbaneoverskæring på Struervej i Holstebro spærres i ti dage på grund af betonarbejde

Foto: Holstebro Kommune.
dato

Jernbaneoverskæringen ved Struervej i Holstebro spærres i perioden 28. september til 9. oktober 2026 på grund af udskiftning af beton mellem skinnerne.

Jernbaneoverskæringen på Struervej i Holstebro lukkes for trafik fra den 28. september kl. 08:00 til den 9. oktober kl. 20:00. Arbejdet skyldes, at Aarsleff Rail skal udskifte betonen mellem skinnerne.

I den periode bliver der skiltet med omkørsel ad Stationsvej, Ringvejen og Nørrebrogade. For cyklister og gående henvises til omkørsler via Stationsvej og Ved Banen.

Det bemærkes, at der fortsat er signalregulering med tilhørende spærring af sideveje i dagtimerne på selve Struervej mellem Sundevedsgade og Broagervej i forbindelse med omdannelsen af Struervej.

Holstebro Kommune beklager de gener, som arbejdet og spærringerne medfører. Større vejarbejder og ombygningsprojekter, der kan have betydning for den lokale trafik, kan findes her: https://www.holstebro.dk/vejarbejde

https://www.holstebro.dk/nyheder/nyhed/spaerring-af-jernbaneoverkoersel-paa-struervej-holstebro?PID=18398&M=NewsV2&Action=1&NId=76532&NewsCategory=Nyheder&newscategorys=Nyheder,Transport,Veje

Kilde: Holstebro Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler