Vil du være med til at sikre unges progression mod uddannelse og arbejde? Og understøtte at Holstebros virksomheder har den arbejdskraft de har brug for?
I Jobcenter Holstebro bidrager vi til, at flest mulige unge lykkes bedst muligt med at bringe deres ressourcer i spil på arbejdsmarkedet. Vores omdrejningspunkt er en borgerinddragende beskæftigelsesindsats som vi har et kontinuerligt fokus på at udvikle. Det ligger naturligt i vores tilgang, at vi har et tæt samarbejde med borgeren og virksomheden om at skabe de rigtige løsninger for den enkelte. Derfor er det helt oplagt for os at være med i Ungeløftet. Vi har søgt og fået midler, således vi nu kan ansætte 2 konsulenter mere.
Som job- og IPS-konsulent i ungeenheden vil du derfor skulle arbejde med metoderne i Flere unge skal med og IPS. Du skal indstille dig på at få relevant opkvalificering og tæt faglig sparring, så IPS-metoderne implementeres og bliver den måde vi arbejder på.
Du skal derudover være en del af Jobcenter Holstebros virksomhedsservice.
Om afdelingen
Ungeenheden er Jobcenter Holstebros afdeling for unge under 30 år. Fysisk er vi placeret tæt på uddannelsesmiljøet og samarbejdspartnere på Døesvej i Holstebro.
Målet med vores indsats er, at de unge opnår tilknytning til uddannelse eller arbejde, fastholder denne tilknytning og bliver i stand til at mestre voksenlivet.
Vi vægter hyppig kontakt mellem jobkonsulent og den unge og vi tror på at den tætte opfølgning, sammen med relevante beskæftigelses- og uddannelsesrettede aktiviteter skaber de bedste resultater for den unge.
I Ungeenheden er vi 18 engagerede og fagligt dygtige jobcoaches og jobkonsulenter som er organiseret i 2 teams. Derudover består afdelingen af en deltids UU-vejleder, en facilitator, en IPS-koordinator og en afdelingsleder.
Vi forestiller os, at du f.eks. har en pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund – og/eller har erfaring fra erhvervslivet. Måske har du erfaring fra målgrupper med psykiatriske diagnoser?
Vi er ret sikre på, at du har et helhedsorienteret blik, er dygtig til at spotte ressourcer og understøtte udviklingen af disse i en beskæftigelsesrettet indsats – og at du kan understøtte progression i en virksomhedsindsats.
Arbejdet som jobkonsulent omfatter bl.a.
- Matche den unge med konkrete virksomheder, så den unge får en tilknytning til arbejdsmarkedet – også via lønnede timer.
- Tæt opfølgning på unge i virksomhedsforløb – med fokus på progression og udvikling.
- At være kreativ sammen med den unge og virksomhed, så der findes bæredygtige løsninger.
- At foretage opfølgninger på arbejdspladsen og skriftligt dokumentere forløbet.
- At være opsøgende og etablere et stærkt virksomhedsnetværk.
- At indgå og bidrage ind i et team af fagligt dygtige kollegaer.
- Lave opfølgningsnotater, registrere indsatser samt øvrige administrative opgaver ved brug af it-systemer.
Vores forventninger til dig som konsulent er, at du
- Har stærke relationskompetencer og møder borgeren, der hvor han/hun er.
- Er dygtig i samtalen, gerne med indsigt i motiverende samtaler.
- Har en helhedsorienteret tilgang.
- Kan arbejde selvstændigt.
- Har viden om lokale jobmuligheder.
- Har kørekort og bil til arbejdsbrug.
- Er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation.
- Kan arbejde målrettet, systematisk og med deadlines.
Vi tilbyder
- Et spændende, tværfagligt arbejdsmiljø, med fagligt engagement og fokus på kerneopgaven
- Et spændende og udfordrende job i en ofte uforudsigelig hverdag
- En åben, hjælpsom og humoristisk omgangsform med fokus på kollegial støtte og sparring
- Tæt faglig sparring med leder
- Vi er en del af CUBB (Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser) og arbejder målrettet med at åbne samtalerummet og sammen skabe og være med til at udvikle den refleksive praksis
Løn- og ansættelsesforhold
Du bliver ansat i Holstebro Kommune med tjeneste ved Ungeenheden, Campus Sct. Jørgen, Døesvej 54b, 7500 Holstebro.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og aflønningen sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DS/HK.
Stillingerne er til besættelse 1. oktober 2025.
Vil du vide mere?
Ved behov for yderligere oplysninger om stillingen kan henvendelse rettes til afdelingsleder Matilde Lundgaard på telefon 96 11 39 71 eller mobil 22 19 58 68.
Ansøgningsfrist
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via linket 'Søg stillingen' senest tirsdag den 15. august kl. 8.00.
Der gennemføres ansættelsessamtaler tirsdag og onsdag den 19. og 20. august.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Jobcentret - Drift, Kirkestræde, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/486a2dc6-a182-42d6-b186-88413867af54