BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Holstebro
Vil du være en del af en dynamisk afdeling, hvor vi samarbejder om at understøtte politiet og anklagemyndigheden i vores fælles vision om at skabe sikkerhed, tryghed, retfærdighed og tilfredshed?
Grib muligheden for at arbejde med udfordrende, varierede og menings-fulde opgaver i en afdeling, hvor vi lægger vægt på høj faglighed, engagement, samarbejde og trivsel.
Din profil
Vi søger en faglig stærk cand.jur, som er dygtig til at sætte sig ind i nye juridiske problemstillinger og har sans for at anvende sine juridiske kom-petencer til at finde løsninger i et tæt samarbejde med andre faggrupper.
Vi lægger derfor stor vægt på, at du foruden et stærkt juridisk fundament har gode samarbejdsevner og formår at kommunikere klart og tydeligt i mange forskellige sammenhænge.
Vi forventer desuden, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar i en omskiftelig hverdag, samt at du besidder en høj personlig og faglig integritet.
Opgaven
Du vil i ledelsessekretariatet få mulighed for at løse mange forskelligarte-de opgaver, som spænder fra konkrete juridiske spørgsmål i politiets hverdag til juridisk bistand til politikredsens øverste ledelse.
I ledelsessekretariatet vil du også få et selvstændigt ansvar for behand-ling af en række konkrete sager om f.eks. personalejura, aktindsigt, per-sondataret, høringer fra andre myndigheder, besvarelse af folketings-spørgsmål og klager over politiet.
Der er desuden mulighed for at arbejde med driftsstyring, sparring om og underskrift af sager behandlet af bl.a. studentermedhjælpere, ligesom du kan få mulighed for at undervise lokalt og nationalt.
Om ledelsessekretariatet
Ledelsessekretariatet er en del af staben i Midt- og Vestjyllands Politi, som sammen understøtter hele politikredsen med opgaver inden for jura, kommunikation, udvikling, strategi, HR, økonomi og logistik.
Ledelsessekretariatets juridiske enhed består af tre jurister, der arbejder tæt sammen i hverdagen og som både har fokus på at hjælpe hinanden og på at gøre plads til at udvikle og bruge hinandens kompetencer.
Ledelsessekretariatet består herudover af tre kommunikationsmedarbej-dere, to juridiske studentermedhjælper og syv administrative medarbejdere, som både understøtter den juridiske sagsbehandling og foretager selvstændig sagsbehandling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gæl-dende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorgani-sation. Der er mulighed for ansættelse som specialkonsulent.
Såfremt du er ansat med ansættelsesområde Justitsministeriet med tilhø-rende institutioner, vil et skifte til stillingen ske ved en rokering inden for dit ansættelsesområde.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgod-kendt til Hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.
Dit arbejdssted vil være hovedpolitistationen i Holstebro, Stationsvej 74, 7500 Holstebro.
Midt- og Vestjyllands Politi er en røgfri arbejdsplads.
Kontakt og ansøgning
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos sekretariatschef Katrine Grønkjær Pedersen, mobil 21743518.
Der afholdes så vidt mulig samtaler i løbet af juli måned.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger mere end et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi opfordrer alle interesserede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Ansøgningsfrist: 11. juli 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Midt- og Vestjyllands Politi, Nørreport, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://politi.dk/job-i-politiet/ledige-stillinger/mvj10947
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860708