BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores nuværende kirke- og kulturmedhjælper har søgt nye udfordringer, har vi en ledig stilling på 30 timer/uge som kirke- og kulturmedarbejder ved Nr. Felding og Tvis Kirker, Holstebro Provsti, pr. 1. juni 2024 eller snarest muligt.
Kerneopgaver:
- Planlægning og afvikling af undervisning for minikonfirmander samt at supplere undervisningen af konfirmander - begge dele i samarbejde med præsten og organisten
- Planlægning og afvikling af familie-gudstjenester og børne-gudstjenester sammen med præsten og organisten
- Udarbejdelse af PR-materiale, annoncer og artikler til kirkebladene, administration af hjemmesiderne og sociale medier
- Engagere og motivere de frivillige samt være tovholder og organisator for disse
- Selvstændigt og i samarbejde med personalet og de frivillige at udvikle menigheden og det diakonale arbejde
Vi forestiller os at du:
- Er uddannet kirke- og kulturmedarbejder eller -bachelor, teolog, lærer, pædagog, diakon eller lignende
- Brænder passioneret for kirkens budskab og formidlingen heraf
- Har gode evner inden for børnepædagogik og sætter særlig pris på at være sammen med børn og unge
- Kan arbejde kreativt både fysisk, grafisk og kommunikativt
- Har lyst til at møde menigheden med et smil og har flair for at omgås alle slags mennesker i forskellige livssituationer
- Har erfaring med administrativt arbejde, IT og webopdatering, tekstskrivning og korrekturlæsning
Vi kan tilbyde:
- Et velfungerende og motiveret team af sognepræst, organist, kordegn, kirkesangere, gravere og serviceassistenter
- En arbejdsplads, som bygger på tillid og anerkendelse
- Mulighed for selvstændigt at præge din dag og dine opgaver
- Fleksible arbejdstider
- Kontorfællesskab i "Kirkehuset" i Tvis
Nr. Felding og Tvis kirker er kendetegnet ved et mangfoldigt aktivitetsniveau og med et kirkeligt fællesskab, der ønsker et bredt tilbud til mennesker i alle aldre. Se mere på: https://www.nftkirker.dk
Stillingen opslås til overtagelse pr. 1/6 2024 eller tidligere og omfatter arbejde ved Nr. Felding og Tvis kirker normeret til 30 timer pr. uge.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10 fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker. Det tilhørende protokollat kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk
Forinden ansættelse skal der ske en ækvivalering af ansøgernes kompetenceniveau, hvis den valgte ansøger ikke tidligere har haft ansættelse som sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder, jf. cirkulære om kompetencekrav for kirkefunktionærer med sognemedhjælperfunktioner. Formålet med ækvivaleringen er at fastslå, om der er behov for supplering af den valgte ansøgers kompetenceniveau.
Medarbejdere, der opfylder kompetencekravet for den pågældende stilling, aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 319.056 kr. – 455.793 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 318.332 kr.(nutidskroner). Medarbejdere, der ikke opfylder kompetencekravet for stillingen og derfor skal supplere sit kompetenceniveau, aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 303.862 kr. – 402.618 kr.(nutidskroner). Fikspunktet er 303.862kr. (nutidskroner). De anførte beløb i intervallerne gælder for en fuldtidsstilling (37 timer). Der må i stillingen påregnes skiftende arbejdstider. Der er 3 måneders prøvetid og der indhentes børneattest.
Det er et krav at ansøgeren har kørekort og villig til at køre i egen bil.
Supplerende oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Jens Kristian Jensen - tlf. 40 18 84 02
Stillingen ansøges via Holstebro Provsti
Ansøgningen skal være menighedsrådene i hænde senest onsdag d. 17. april 2024 kl. 12.00. Der vil blive afholdt jobsamtaler den 22. og 23. april.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Nr. Felding - Tvis Menighedsråd, Hovedgaden 3, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6024149