BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kirkemusiker/organist søges til Nørrelandskirken, Holstebro
Genopslag
Vi søger en deltids kirkemusiker/organist, som gennem kirkens alsidige musikliv ønsker at dele evangeliet om Jesus Kristus som verdens frelser. Stillingen er på 21 timer pr. uge og ønskes besat pr. 1. januar 2024 eller snarest derefter.
Om os
Nørrelandskirken er kendetegnet ved en engageret og mangfoldig menighed, der bestræber sig på at være kirke for hele sognet. Det afspejler sig blandt andet i et varieret udvalg af aktiviteter og fællesskaber i løbet af ugen. Vi er en stor gruppe af frivillige og 12 ansatte heraf to kirkemusikere/organister.
Du kan finde vores vision (https://www.noerrelandskirken.dk/forside/om-os/kirkens-vision/) og musiksyn (https://www.noerrelandskirken.dk/om-os/menighedsraad/menighedsraadets-syn-paa/) samt syn på ledelse og frivillige på vores hjemmeside.
Herfra kan nævnes, at vi er en kirke i bevægelse for til alle tider at nå sogn og menighed med evangeliet. Derfor ønsker vi også at lade os inspirere af den klassiske, såvel som den rytmiske musik, de gamle og de nye salmer og sange, de forskellige genrer, melodier og instrumenter i ønsket om at være kirke for stadigt flere.
Vi har kirkekor, voksenkor, gospelkor samt Gospel-kids. Derudover har vi en del frivillige musikere, der medvirker til gudstjenester.
En stor del af stillingen knytter sig til søndagens gudstjenester.
Vi søger en medarbejder, der
- Brænder for at dele evangeliet via musikken
- Vil arbejde for sammenhæng mellem musik, gudstjenester og kirkens forskellige målgrupper
- Vil samarbejde med såvel lønnede som ulønnede medarbejdere
- Medvirker ved gudstjenester cirka hver anden weekend
Vi drømmer om, at du kan sige ja til et eller flere af følgende punkter
- Vi kunne drømme om, at du spiller orgel
- Har erfaring med rytmisk lovsang og måske erfaring med lovsangsledelse
- Har kendskab til arbejdet med børnekor / Gospel-kids
- Har mod på og lyst til at arbejde med babysalmesang og gerne demenssalmesang
- Har lyst til at arbejde med alternative gudstjenester i og udenfor kirken
- Vil være med til at udvikle det frivillige musikengagement - både hvad angår kirkens kor og kirkens rytmiske bands
- Har kendskab til teknik omkring lyd og billede
Vi vil gerne have en ansøgning fra dig, hvor du fortæller om dig selv, dine kvalifikationer, og hvad du er optaget af. Også hvad du tænker, du kan bidrage med, som ikke er nævnt ovenfor.
Til de fleste gudstjenester veksles mellem orgel og flygel, samt rytmisk band. Hertil har kirken et orgel fra Frobenius med 40 stemmer, et Steinway flygel model A, samt diverse rytmiske instrumenter til brug i band.
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte: menighedsrådsformand Torben Doktor, tlf. 3038 1911 / mail: torbendoktor@gmail.com eller præst og daglig leder Isak Holm tlf. 2447 0424 / mail: iho@km.dk eller organist Bjarke Clausen tlf. 50 74 47 25 / bc@noerrelandskirken.dk
Vilkår for ansættelsen
Ansættelse sker ved Nørrelands Sogns Menighedsråd beliggende Døesvej 1, 7500 Holstebro.
Ansættelsen er omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn - AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 329.548,90 kr. – 401.562,33 kr. årligt (nutidskroner).
Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.400,94 kr. – 65.854,32 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.
Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel- og korledelse aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 317.994,35 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 334.104,40 kr. årligt (nutidskroner).
Indplacering sker efter anciennitet
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.724,25 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.
Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Ansøgning og samtale
Ansøgningen med relevante bilag sendes elektronisk senest d. 21. november 2023.
Stillingen skal søges via dette link: https://provsti.career.emply.com/holstebro
Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted d. 23. november 2023. Anden dato kan aftales.
Der vil blive indhentet referencer og børneattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Holstebro Provsti, Døesvej, 1, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930843