På fredag d. 27. august fejrer Holstebro Ungdomsskole, at alle, der er startet i 7. klasse, går en hel ny tid i møde.
Ungdomsskolen afholder den helt store klassefest, hvor blandt andet X-Factor deltageren, Nikoline Steen Kristensen, kommer forbi og optræder. Festen starter kl. 18:30 – 22:30 og der vil være aktiviteter, konkurrencer og musik aften lang.
Dagen efter d. 28. august vil ungdomsskolen på Døesvej holde åbent hus i tidsrummet 10:00 – 14:00. Begge arrangementer er selvfølgelig gratis.
Festen er røgfri, og der vil naturligvis ikke blive serveret alkohol til festen. Alle Covid-19 retningslinjer vil blive overholdt.
Den store klassefest tilbyder, ved siden af en minikoncert med Nikoline Steen Kristensen, også selfies med selvsamme, og der vil være et aktivitetsområde, hvor det er muligt at blive kåret som årgangens sejeste 7. klasse og vinde en tur til Hamborg for hele klassen.
Det er muligt at afprøve aktiviteter som lasergun og skumkanon og forhindlingsbaner og klatrevæg. Er du til lidt mere rolige aktiviteter som 3D print og bålmad, er dette også en mulighed.
Til åbent hus d. 28. august vil der være softice og pølser med brød, og det er muligt at se nærmere på Ungdomsskolens mange aktiviteter. Klubben er åben for alle fra 7. klasse og op til 17 år.