Holstebro Bibliotek udvider igen åbningstiden til kl. 22:00 fra 1. september. Det sker fra mandag til torsdag. Samtidig byder biblioteket også velkommen til de mange frivillige cafefællesskaber.
Begyndelsen af september måned betyder efterår og begyndende mørke aftener, hvilke betyder længere åbningstider, aftenhygge med gode samtaler, afslapning og diverse brætspil.
Det siger sig selv at der også er læsning på programmet.
Fra 1. september vil biblioteket være åben mandag til torsdag fra 8:30 – 22:00. Søndag vil der være åben fra 13:00 – 16:00.
Biblioteksleder Trine Petersen ønsker at have et bibliotek, der er til gængeligt for Holstebros borgere, når der er brug for det.
Det gælder både for unge som ældre. Det gælder, uanset om det er arbejds- eller læsero man har behov for, hvis man har lyst til at spille brætspil eller hvis man blot vil hygge sig.
Cafefællesskaberne åbner op igen
Efter en lang sommer og en endnu længere Corona-periode, står de frivillige igen klar til at tilbyde alt fra IT-cafe, Snak Dansk-Cafe og Baby-Cafe.
Fælles for de forskellige cafeer og fællesskaber, er at alle er velkomne. Der er noget for en hver smag.
Medbring dit strikketøj eller din bærbar computer og kom og vær en del af fællesskabet.
Find de aktuelle åbningstider og læs om alle de forskellige caféfællesskaber på bibliotekets hjemmeside.