BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
For dem som kan og vil panserinfanteri.
Om os
4. Panserinfanterikompagni (4 KMP), i daglig tale Ruder 4, er et stående reaktionsstyrkekompagni, der kæmper både opsiddet, afsiddet og en kombination heraf.
Vi råder over infanterikampkøretøjer (IKK) som primære køretøjer, og afsiddet anvender vi alle infanteriets våben. Dernæst har vi i kommandodelingen lastvogne og pansrede mandskabsvogne (PMV).
Vi har et godt samarbejde i kompagniet og en professionel indstilling til virket som panserinfanterist. Vi stiller store krav til hinanden og forventer, at alle leverer deres bedste i Ruder 4.
Kompagniet har adskillige udsendelser bag sig, både samlet og delt. For nuværende er kompagniet under forberedelse til næste opgave, som ved en eventuel samtale vil blive udspecificeret. Vi har mange spændende opgaver og indsættelser i 2023 og 2024.
Om stillingen
Som kompagnibefalingsmand er du delingsfører for kommandodelingen, og ikke mindst indtræder du i kompagniets Command Team, hvor du sammen med chefen forestår og bistår med de ledelses- og udviklingsmæssige opgaver, der definerer en stærk kultur.
Du har ansvaret for, at kommandodelingen fungerer optimalt – både i felten og i den daglige tjeneste.
I det daglige er du ansvarlig for kompagniets administration i samarbejde med kontorhjælperen, herunder bemanding, arbejdstid mm., og du vil indgå i et tæt samarbejde med bataljonsbefalingsmanden ved II JDR vedrørende personel i underafdelingen, især befalingsmænd.
Du er chefens nærmeste sparringspartner på det administrative område.
Under øvelser er du fører for kommandodelingen og ansvarlig for dens indsættelse i rammen af kompagniet under alle indsættelseskategorier.
Om dig
Du er seniorsergent eller som minimum oversergent og vurderet egnet til udnævnelse.
Du har indblik eller kendskab til, hvordan en underafdeling drives – både administrativt og i den praktiske hverdag.
Du kender til den operative indsættelse af et panserinfanterikompagni, og det er ønskeligt, at du selv har erfaring som infanterist eller infanteristkampkøretøjskører (IKKKMD).
Du skal være fleksibel og klar på administrative og operative udfordringer.
Du er solid og mødestabil.
Du er interesseret i at lade dig udvikle inden for en kompleks våbenart og dens mange opgaver.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale. Udnævnelse til seniorsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse. Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN Simon Koust Østerby på tlf. 72823476 eller via mail: jdr-2b-400A@fiin.dk/jdr-2b-400a@mil.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anja Yde ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ays@mil.dk eller telefon 72 81 90 72 .
Ansøgningsfrist er 08-08-2023.
Samtaler forventes gennemført i uge 34.
Stillingen ønskes besat den 01-09-2023, eller snarest herefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.
Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.
Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.
Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holstebro Kaserne, Dragonkasernen 1, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183854&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853032