BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for, at alle Børn og Unge skal have et godt liv – nu og i fremtiden? Det gør vi nemlig i Holstebro! Og som konsulent i Børn og Unge Sekretariatet får du en særlig mulighed, når du skal understøtte kvaliteten i dagtilbud og arbejdsmiljøet i hele Børn og Unge for dem, der er allertættest på børnene og de unge.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en konsulentstilling i vores fagligt dygtige Pædagogik og Læringsteam. Vores kommende kollega vil som sine primære opgaver skulle føre tilsyn på dagtilbudsområdet og være arbejdsmiljøkonsulent for hele Børn og Unge.
Tilsyn i dagtilbud
I rollen som tilsynsførende i dagtilbud vil du i samarbejde med en kollega udføre observationer ud fra KIDS-metoden af de pædagogiske læringsmiljøer, som efterfølgende danner grundlag for databaserede kvalitetssamtaler, du er med til at afholde sammen med Familie- og dagtilbudschefen.
Dine opgaver som tilsynsførende vil blandt andet være at
- udvikle og analysere på data i fht. kids
- forberede kvalitetssamtaler
- understøtte udviklingsplaner
- udarbejde tilsynsrapporter i Hjernen og Hjertet
Arbejdsmiljøkonsulent
Som arbejdsmiljøkonsulent i Børn og Unge, skal du understøtte arbejdet med at sikre sunde og udviklende arbejdsmiljøer.
Det gør du på forskellige vis ved blandt andet at
- være kontaktperson og sparringspartner for ledergruppen (skoleledere, dagtilbudsledere og ledere på familieområdet) i Børn og Unge omkring arbejdsmiljø, herunder indberetning og forebyggelse af arbejdsulykker, opfølgning på APV-trivselsundersøgelse og risikovurdering
- understøtte arbejdet med at reducere sygefravær i hele Børn og Unge, og bidrage med data og forslag til indsatsområder til chefgruppen
- arbejde med magtanvendelser både i forhold til at føre statistik på området og agere sparringspartner for konkrete indsatser
- være tovholder på løbende opdatering og implementering af beredskabsplan for vold og overgreb
- sikre løbende opdatering af de overordnede beredskabsplaner for Børn og Unge
- være tovholder på Børn og Unges samarbejde med Arbejdstilsynet og eventuelle påbud
I din funktion af arbejdsmiljøkonsulent vil du blive en del af et tværkommunalt netværk af arbejdsmiljøkonsulenter med de andre fagforvaltninger i Holstebro Kommune.
Andre opgaver
I teamet Pædagogik og Læring arbejdes der ud fra en team-tænkning og en 0-18-års-tænkning. Det betyder, at du løbende vil blive involveret i andre typer forvaltningsopgaver i samarbejde med dine kolleger i teamet, så teamet som helhed kommer i mål med opgaverne. Opgaverne kan have driftsmæssig og/eller udviklende karakter, og du kan få rollen som projektleder eller tovholder på indsatser.
Hvem er vi?
Pædagogik og læring består af fem konsulenter, der på forskellig vis bidrager til Sekretariatets opgaver med implementering af ny lovgivning, initiativer omkring arbejdet med Børn og Unge politikken, udvalgsbetjening, koordinerende opgaver i forbindelse med chefgruppens initiativer i ledergruppen, årsopgaver på skole-, dagtilbuds- og familieområdet, analyser, kapacitet m.m.
Vi drømmer om
Vi er optaget af at få den rigtige kollega med ombord, der kan begå sig i organisationen på mange forskellige niveauer.
Vi kigger efter, om du
- er fagligt engageret og brænder for børn og unge-området
- kan læse, forstå, bearbejde og oversætte data i arbejdet med udvikling af praksis
- har indsigt i tilsyns- og arbejdsmiljøkonsulentopgaven eller evner at sætte dig ind i opgaverne
- har en god grundforståelse for arbejdet i en kommune som embedsmand og dobbeltrollen i at være servicefunktion og myndighed i forhold til vores kolleger inden for Børn og Unge
- er proaktiv og evner at se frem i opgaven og hvad den kalder på
- arbejder selvstændigt, systematisk og er nysgerrig på dine opgaver og Sekretariatets opgaver som helhed
- søger sparring hos dine kolleger og leder undervejs, for at sikre retning på opgaverne
- er en vellidt kollega, der bidrager til fællesskabet med dine samarbejdende og relationelle kompetencer
- yder professionel og faglig opgaveløsning på et højt niveau
Vi søger en kollega, der foruden en pædagogisk faglig baggrund har en kandidat eller ledelseserfaring.
Det vil være en fordel, hvis du kan fremvise erfaring inden for områderne tilsyn og arbejdsmiljø f.eks. ved en konsulentfaglig baggrund fra en Børn og Unge forvaltning.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du vil få mulighed for at sætte dine evner i spil indenfor koordinering, projektledelse og strategiarbejde i forhold til kvalitetsudvikling af praksis i nært samspil med Direktør og chefgruppe. Som udgangspunkt tilbydes en 37 timers stilling, men der er mulighed for reduceret timetal, hvis den rette kandidat har et ønske til dette.
Det praktiske
Frist for ansøgning er 15. november kl. 8.00. Første samtale finder sted 20. november 2023.
Du refererer til Sekretariatschefen ligesom de øvrige medarbejdere i Børn og Unge Sekretariatet, og indgår hermed som kolleger til medarbejderne i de fire øvrige teams.
Ansættelsessted er Rådhuset, Kirkestræde 11. Løn efter gældende overenskomst.
Forventet start 15. januar 2024.
Stillingen refererer til Sekretariatschef Lotte Lind. Ved spørgsmål til stillingen kan du rette henvendelse på telefon 96 11 51 29.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børn og Unge, Kirkestræde, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933897