BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at støtte en voksen kvinde med nedsat syn og hørelse med at deltage i hverdagsaktiviteter? Så har du muligheden for at blive kontaktperson.
På vegne af Holstebro Kommune søger CFD en kontaktperson til kvinde med syns- og høretab, som bor i eget hjem i Holstebro. Kommunikationen foregår med klar, tydelig og direkte tale.
Arbejdet er timelønnet og omfatter som udgangspunkt otte ugentlige timer. Hertil kommer 200 timer om året, som bruges efter behov og ønske.
Opgaverne
Som kontaktperson skal du ledsage, beskrive omgivelserne (synsbeskrive) og være bindeled til omgivelserne, hvor I færdes udenfor hjemmet, i forbindelse med småudflugter, indkøb, frisør, møder, læge m.m.
Det kan også være i forbindelse med kurser, weekendophold m.m. med overnatning.
Herudover skal du støtte kvinden i at få nyheder og anden information.
Kvinden ønsker at være selvstændig i sin færden og udførelse af aktiviteter, og det er vigtigt, at dette ønske følges. Hun siger selv til, når det er relevant med støtte, og behovet for støtte er derfor varierende i dagligdagen.
Du skal være villig til at modtage instruktion fra kvinden selv. Du vil modtage grundig introduktion til opgaven inden opstart.
Om dig
For at passe til stillingen skal du
- være empatisk og tålmodig og robust
- være mødestabil, fleksibel og professionel
- have god situationsfornemmelse
- være villig til at lære nyt i tæt samspil med et andet menneske
- tale klart og tydeligt dansk
- have kørekort (kvinden har egen bil).
Du vil løbende modtage undervisning og supervision fra døvblindekonsulenterne. Du vil ligeledes blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage, hvor du også møder andre kontaktpersoner.
Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en yderligere introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer og er lønnet.
Mere information og ansøgning
Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her.
Og du kan se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte videoer.
De nærmere forhold i forbindelse med ansættelsen aftales med Holstebro Kommune, som er ansættende myndighed.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Mette Hellerup Danvad på mhd@cfd.dk eller 4032 6343.
Send ansøgning og CV snarest muligt til mhd@cfd.dk og skriv "Kontaktperson Holstebro" i emnefeltet.
Stillingen skal besættes hurtigst muligt, så vi afholder samtaler løbende.
Hvis du ikke har hørt fra os senest 1. marts 2024, er stillingen besat til anden side.
OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, såfremt du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-8 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
CFD Rådgivning Fredericia, Danmarksgade, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974292