BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at gøre en forskel, og har du lyst og tid til at hjælpe et andet menneske med syns- og høretab til et aktivt liv, så er dette deltidsjob måske det rette for dig!
CFD Rådgivning søger for Holstebro Kommune en kontaktperson til en kvinde i 40'erne, der har nedsat syn og hørelse. Hun ønsker et mere aktivt liv og har derfor brug for støtte til dette.
Kvinden kommunikerer med direkte og tydelig tale.
Arbejdet vil foregå primært i dagtimerne på hverdage, både hjemme hos kvinden samt i forbindelse med aktiviteter og gøremål ude. Der kan eventuelt også blive tale om weekender i forbindelse med kurser eller ferieophold. Dette aftales med kvinden.
En væsentlig del af arbejdet er ledsagelse og beskrivelse af omgivelserne, hvor I færdes (synsbeskrivelse). Hvis du ikke kender til det i forvejen, lærer vi dig det. Derudover skal du støtte med kommunikation ved behov.
Arbejdsopgaverne
Kvinden er bevilget fem timer om ugen fordelt på to-tre dage til hjælp til følgende gøremål:
- Oplæsning og håndtering af post
- Fysisk aktivitet, fx gåture eller i træningscenter
- Indkøb
- Besøg
- Kommunikation blandt andet i forbindelse med kontakt til læge eller kommunen.
Derudover er kvinden bevilget 200 fleksible timer årligt, som kan bruges til
- Møder på datters skole
- Café- og restaurantbesøg
- ERFA-møder (erfaringsudveksling med andre med døvblindhed)
- Kurser
- Weekendophold eller endagsture
- Andre arrangementer eller sammenkomster.
Timer til eventuelle ferieophold søges separat. Her aflønnes kontaktpersonen for 12 timer pr. døgn.
Om dig
For at passe godt til stillingen skal du
- være rolig, lyttende og imødekommende
- kunne rumme og støtte et menneske med udfordringer
- være god til at formidle og synsbeskrive – eller villig til at lære det.
- tale klart og tydeligt dansk
- være villig til at modtage instruktion og supervision fra døvblindekonsulent.
Kvinden har egen bil, og kørekort er en forudsætning for at kunne varetage jobbet. Der må ikke anvendes egen bil.
Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka to-en-halv timers varighed), som giver en introduktion til arbejdet. Det foregår hjemme ved din egen computer, og du får løn for det.
Desuden vil du seks gange årligt blive inviteret til undervisning med andre kontaktpersoner Dette er også lønnet.
Mere information og ansøgning
Du kan læse mere om døvblindhed og om kontaktpersonordningen her.
Hvis du vil høre andre fortælle om, hvordan det er at arbejde som kontaktperson, kan du gøre det her.
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte døvblindekonsulent Rikke Agervig på 2223 2080.
Der er tale om en timelønnet stilling, og du bliver ansat af Holstebro Kommune og indplaceret på løntrin 11, som svarer til 134,84 kr. i timen (ingen overenskomst).
Send din ansøgning senest 14. juni til Rikke Agervig på rap@cfd.dk med titlen "Kontaktperson Holstebro".
Vi afholder samtaler i uge 25, og vi ønsker opstart juli/august 2023.
Hvis du ikke har hørt fra os inden den 23. juni, er stillingen besat til anden side.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
CFD Rådgivning Aarhus, P. P. Ørums Gade, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: rap@cfd.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841375