BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du godt lide at servicere og hjælpe mennesker? Er du komfortabel med at snakke i telefon?
Så er det netop dig vi står og mangler i vores kundeserviceteam. Vores kundeserviceteam består lige nu af 3 andre fastansatte kundeservicemedarbejdere. Derudover har vi også en planteafdeling, hvor der sidder 3 medarbejdere på kontor.
Jobbet er en sæsonbestemt fuldtidsstilling, der i første omgang løber frem til 31/07, men hvor der er gode muligheder for forlængelse hvis man gør det godt.
Hos Jespers Planteskole har vi haft forrygende travlt de sidste par år og vores kundeservice trænger til flere dygtige folk, der kan hjælpe med at besvare mails, telefonopkald, til at lave etiketter til vores varer samt andre ad-hoc opgaver på kontoret.
Jobbet er perfekt for dig, der elsker at have travlt inde i varmen på kontoret og som er godt organiseret og kan holde styr på en masse opgaver.
Beskrivelse af jobbet
Stillingen består af 37 timer og er såfremt det er muligt, med start allerede fra mandag i uge 5 eller hurtigst muligt. I starten af sæsonen vil man dog starte med lidt færre timer, men over hele arbejdsplanen vil man i gennemsnit have 37 timer.
Arbejdstiden er som udgangspunkt fra 8-16 de fleste dage, men med visse undtagelser.
Arbejdsplanen består bl.a. af lørdagsvagter fra 09.00 til 16.00 i ulige uger med start i uge 9 og slut i uge 23.
Derudover er tirsdag en fast lang dage i ugen fra 09.00 til 17.30 og samtidig har man en lang hver anden fredage (ulige uger) fra 09.00 -17.30 også i perioden fra uge 9 til 23.
Hele arbejdsplanen kan fremvises til jobsamtalen.
Jobbet er på Harrestrupvej 64, 7500 Holstebro, der er samme placering som vores fysiske butik.
Dine arbejdsopgaver vil primært være at hjælpe vores kunder via telefon og mail. Men som enhver anden medarbejder i kundeservice, kan du forvente en blæksprutte rolle hvor du løbende vil blive oplært i flere opgaver. Det kan eksempelvis være vareoprettelser, tekstopgaver eller lignende.
Vi forestiller os at du;
- Er flydende i dansk i skrift og tale
- Kan lide at servicere og hjælpe mennesker
- Har evnen til at holde hovedet koldt i en presset hverdag med mange henvendelser
- At du måske holder sabbatår og skal ud og tjene nogle penge og få noget erfaring
Hvis du har en interesse for planter, er det kun en fordel, men det er på ingen måde en nødvendighed da vi som nævnt tidligere har en planteafdeling der håndtere henvendesler omkring dette.
Om os:
Jespers Planteskole er et fysisk havecenter, der i de seneste par år har erobret en stor del af markedet for online salg af planter. De seneste år er det gået rigtig stærkt primært pga webshoppens store vækst. Webshoppen drives fra samme sted som vores store fysiske butik. Vi har i dag over 100 ansatte i vores højsæson.
Send din ansøgning til:
job@jespersplanteskole.dk med emnelinjen: Kundeservice
Har du uddybende spørgsmål?
Skriv en mail til job@jespersplanteskole.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
JESPERS PLANTESKOLE, HOLSTEBRO A/S, Harrestrupvej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5303488