Kvalitets- og logistikkoordinator til maskinbranchen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du udstyret med et struktureret overblik og har sans for god service?
Vi søger en struktureret og serviceminded profil, som - i en nyoprettet, administrativ stilling - vil få ansvar for kvalitetssikring af kørsel, reklamation og servicekampagner. Vores kunder er vores omdrejningspunkt - derfor er forståelsen for rettidig omhu og god, jysk kundeservice er altafgørende. 

Din arbejdsrolle i maskinforretningen vil derfor være koordinerende, og du vil helt naturligt få stor berøringsflade med både kunder, leverandører og kollegaer, herunder værkførerteamet, som du vil arbejde tæt sammen med.  
Dit arbejdssted vil være i vores afdeling i Holstebro. 

Jobindhold
- Planlægge, administrere og effektivisere kørsel ifm. aflevering/ afhentning af maskiner og øvrige kørselsbehov
- Planlægge opgaver for vores pedel, f.eks. vedligehold på matrikel/ egne maskiner mm. 
- Styring af servicekampagner på produktforbedringsprogrammer  
- Koordinering ift. modtagelse af maskiner og større pallevarer
- Reklamations- og garantihåndtering, herunder kunde- og leverandørkontakt
- Nummerpladeregistrering og andre adhoc-opgaver 

Din personlighed og dit mindset er det vigtigste for os. Du bliver en del af en alsidig arbejdsplads med spændende arbejdsområder.
Du får mulighed for at sætte dit eget præg på jobindholdet med gode faglige, såvel som personlige 
udviklingsmuligheder.  

Kvalifikationer
- Har relevant baggrund og/eller uddannelse
- Har gode IT-kundskaber og systemforståelse (gerne erfaring med Precom, Office-pakken og DSM/ Navision)
- Er serviceminded, struktureret og god til planlægning 
- Er ansvarsbevidst og trives i en travl hverdag 
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Kendskab til maskinbranchen er en fordel, men ikke et krav 
- Kan forene sig med vores værdier (https://www.ankerbjerre.dk/om-os/ideen-hjertet-musklerne)

Vi tilbyder
Et job i en moderne virksomhed med en flad organisation, jyske værdier og en uformel, social omgangstone, hvor vi arbejder med respekt for hinanden på tværs af hele organisationen - i et godt kollegaskab. 

Ansøgning
Send din ansøgning og CV til job@ankerbjerre.dk - ansøgninger behandles løbende, vi venter dog gerne på den rette.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til værkfører, Jeppe Vestergaard på 9612 1012.

 
Anker Bjerre A/S  er en maskinforretning med forhandling af New Holland og andre maskiner samt udstyr til landbrug, skovbrug, have, park og vej samt til entreprenørbranchen. Vi er lagerførende på handelsvarer og reservedele af høj kvalitet til både erhvervs- og privatkunder.

Fordelt  på to lokationer - i Holstebro og Lemvig - beskæftiger Anker Bjerre A/S sammenlagt ca. 60 dygtige medarbejdere, som løbende bliver uddannet til at håndtere service og vedligeholdelse på de nyeste maskiner i branchen. Det gør det muligt for os at levere en professionel service på et bredt program af landbrugs-, entreprenør-, skov- og have/park-maskiner.

Vores kundekreds består i dag af landmænd, maskinstationer, kommuner, entreprenører, boligselskaber, hestefolk, anlægsgartnere, fritidslandmænd og private fordelt over hele landet. 
Derudover har vi handel med kunder fra hele Europa.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ANKER BJERRE A/S, Elkjærvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936960

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook