BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da en af vores kompetente medarbejdere har fået en ny stilling som pædagogisk konsulent, søger vi en lærer til vores afd. Ellebæk primært med undervisningsopgaver på mellemtrinnet. Udover undervisningsopgaverne indeholder stillingen også vejledningsopgaver. Disse vejledningsopgaver vil være bredt på hele Specialkompetence Holstebro.
Specialkompetence Holstebro afd. Ellebæk er en specialskole for elever med autisme spektrum forstyrrelser og andre sameksisterende tilstande, hvor vi arbejder ud fra visualiseret og struktureret special pædagogik med en low arousal tilgang.
Vi arbejder i selvstyrende teams, hvor der er et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og medhjælpere, som har et fælleskabsanliggende omkring at løse kerneopgaven med afsæt i at gøre eleverne livsduelige fagligt, socialt og personligt.
Vores interne vejledere er organiseret i et team, Pædagogiske Specialer, der yder rådgivning, vejledning, sparring og supervision til personalet og opkvalificering på tværs af de fire afdelinger i organisationen. De pædagogiske vejledere har også afgrænsede samtaleforløb, undervisningsforløb samt særlige opgaver ind i forældresamarbejdet.
Udgangspunktet er, at undervisningsopgaverne har et omfang på ca. 15 lektioner/ugentligt.
Vi forventer, at du
- besidder en solid specialpædagogisk indsigt og stærke evner i forhold til formidling
- har erfaring indenfor autismeområdet og kan omsætte teori til praksis
- har et godt humør og ønsker at deltage og bidrage til et godt kollegafællesskab
- påtager dig ansvaret for, at relationen lykkes – såvel voksen-barn som barn-barn relationen.
- har stærke kompetencer i skrift og dokumentation
- tager ansvar for, at elevens dag bliver tilrettelagt så struktureret, forudsigeligt og overskueligt, at elevens muligheder for at deltage optimeres.
- kan agere i et miljø, hvor hverdagen for den voksne kan være uforudsigelig og omskiftelig.
- ønsker at samarbejde tværfagligt såvel internt med skolens øvrige faggrupper herunder pædagoger, vejledere og terapeuter som eksternt, hvor blandt andre Familiesektionen, Videnscentret samt UU er vores gode samarbejdspartnere.
Om Specialkompetence Holstebro
Vi er organiseret i afdelingerne Ellebæk, Vingehøj, Nørreland og Storå. Hver afdeling med sit speciale. Samlet laver vi skole for ca. 260 børn med vidtgående støttebehov. Kollegialt er vi godt og vel 150 medarbejdere – heraf ca. 42 på Ellebæk.
Vores afdelinger er organiseret i trin og hver afdeling har eget SFO tilbud til eleverne. Arbejdet med eleverne er organiseret i selvstyrende teams med en høj grad af fælles opgaveløsning med stor indflydelse på rammer og indhold.
Du kan også læse om Specialkompetence Holstebro her.
Yderligere oplysninger
Tiltrædelse 1. november 2024 eller hurtigst muligt derefter
Ansøgningsfrist senest tirsdag den 24. september 2024 kl. 08.00.
Der vil være ansættelsessamtaler i uge 39.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger kan du få ved at henvende dig til viceskoleleder Rasmus O. Andersen telefon 96 11 53 80 eller pædagogisk leder Tina Tønnesen på telefon 96 11 53 83.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Specialkompetence Holstebro, Odinsvej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6108377