Lærer til undervisning på indskolingen afdeling Nørreland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Specialkompetence Holstebro

Er du læreruddannet, og ønsker du at fokusere på det specialiserede område og samtidig blive en del af en velfungerende skole, hvor den specialpædagogiske viden er i højsædet?

Vi har en fast fuldtidsstilling ledig på afd. Nørreland i indskolingen.

Vi er en skole, hvor samarbejde og en anerkendende og nysgerrig tilgang til eleverne er i højsædet. Motivation og mening for vores elever er ofte båret af særlige interesseområder, og her spiller personalets nysgerrighed en central rolle.

Vi søger en lærer med høj faglighed, specialpædagogisk interesse og/eller viden. Derudover så værdsætter vi erfaringer med aktiviteter og læring i specialpædagogisk kontekst.

Lærer til afdeling Nørreland
Hverdagen for elever i afd. Nørreland er tilrettelagt med fagligt indhold i overensstemmelse med intentionerne i folkeskoleloven. Det vil sige fagdelte lektioner i kombination med arbejde med personlig og sociale kompetencer og færdigheder – livsduelighed. Arbejdet med eleverne er organiseret i selvstyrende team med en høj grad af fælles opgaveløsning.

Fælles for eleverne er, at deres vanskeligheder samlet set gør, at de ikke aktuelt profiterer af et skoletilbud i tilknytning til almenområdet. Det kan være begrundet i reduktion i stimuli fra omgivelserne, ligesom adgangen til specialiserede hjælpemidler og metoder kan være udslagsgivende.

Vi forventer, at du…

  • har et godt humør og ønsker at deltage og bidrage til et godt kollegafællesskab
  • påtager dig ansvaret for, at relationen lykkes – såvel voksen-barn som barn-barn relationen.
  • tager ansvar for, at elevens dag bliver tilrettelagt så struktureret, forudsigeligt og overskueligt, at elevens muligheder for at deltage optimeres.
  • er i stand til at indgå i et tæt samarbejde med forældrene
  • er i stand til at agere i et miljø, hvor hverdagen for den voksne kan være uforudsigelig og omskiftelig.
  • ønsker at samarbejde tværfagligt såvel internt med skolens øvrige faggrupper herunder pædagoger, vejledere og terapeuter som eksternt, hvor blandt andre Familiesektionen, PPR samt UU er vores gode samarbejdspartnere.

Om Specialkompetence Holstebro
Vi er organiseret i afdelingerne Ellebæk, Nørreland og Storå. Hver afdeling med sit speciale. Samlet laver vi skole for ca. 260 børn med vidtgående støttebehov. Kollegialt er vi godt og vel 150 medarbejdere – heraf 23 personaler på afd. Nørreland.

Vores afdelinger er organiseret i trin, indskoling, mellemtrin og udskoling, og hver afdeling har eget SFO tilbud til eleverne. Arbejdet med eleverne er organiseret i selvstyrende teams med en høj grad af fælles opgaveløsning med stor indflydelse på rammer og indhold.

Du kan også læse om os på adressen www.specialkompetence.holstebro.dk

Yderligere oplysninger
Tiltrædelse snarest eller senest 1. januar 2024

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist senest fredag den 24. november 2023 kl. 08.00.

Der vil være ansættelsessamtaler mandag den 27. november 2023 mellem kl. 14.30-18.30.

Yderligere oplysninger kan du få ved at orientere dig på skolens hjemmeside og/eller henvende dig til:
  • Teamleder Jesper Bjerresgård telefon 96 11 53 33 eller og skoleleder Gitte Loftager på telefon 20 25 99 64.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Specialkompetence Holstebro, Odinsvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934160

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook