BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Interesserer du dig for specialpædagogik, herunder særligt autismeområdet, og brænder du for arbejdet med eleverne i udskolingen eller mellemtrinnet?
Så har vi en skole, hvor samarbejde og en anerkendende og nysgerrig tilgang til eleverne er i højsædet. Motivation og mening for vores elever er ofte båret af særlige interesseområder, også her spiller personalets nysgerrighed en central rolle.
På vores afdeling Ellebæk søger vi to barselsvikarer til hhv. udskolingen og mellemtrinnet, som har høj faglighed og specialpædagogisk interesse og/eller erfaring.
Der er tale om 37 timers tidsbegrænset stillinger til besættelse den 1. oktober 2023.
Hverdagen på Ellebæk
Hverdagen for elever på afd. Ellebæk er tilrettelagt med fagligt indhold i overensstemmelse med Folkeskoleloven. Det vil sige fagdelte lektioner i kombination med arbejde med personlige og sociale kompetencer og færdigheder – livsduelighed.
Fælles for eleverne er, at de har vanskeligheder inden for autismespekteret og et kognitivt niveau inden for normalområdet. Dagligdagen er derfor præget af en autismespecifik specialpædagogisk tilgang til eleverne, hvor nysgerrighed og pædagogisk sparring danner udgangspunkt for den daglige praksis.
Vi forventer, at du
- har et godt humør og ønsker at deltage og bidrage til et godt kollegafællesskab
- er et psykisk robust og afbalanceret menneske, der besidder en stærk følelsesmæssig intelligens
- påtager dig ansvaret for, at relationen lykkes – såvel voksen-barn som barn-barn relationen
- tager ansvar for, at elevens dag bliver tilrettelagt så struktureret, forudsigeligt og overskueligt, at elevens muligheder for at deltage optimeres
- er i stand til at indgå i et tæt samarbejde med forældrene
- er i stand til at agere i et miljø, hvor hverdagen for den voksne kan være uforudsigelig og omskiftelig
- ønsker at samarbejde tværfagligt såvel internt med skolens øvrige faggrupper herunder pædagoger, vejledere og terapeuter som eksternt, hvor blandt andre Familiesektionen, Videnscentret samt UU er vores gode samarbejdspartnere.
Om Specialkompetence Holstebro
Vi er organiseret i afdelingerne Ellebæk, Nørreland, Vingehøj og Storå. Hver afdeling med sit speciale. Samlet laver vi skole for ca. 265 børn med vidtgående støttebehov. Kollegialt er vi godt og vel 150 medarbejdere – heraf ca. 50 på Ellebæk.
Vores afdelinger er organiseret i trin, indskoling, mellemtrin og udskoling, og hver afdeling har eget SFO tilbud til eleverne. Arbejdet med eleverne er organiseret i selvstyrende teams med en høj grad af fælles opgaveløsning med stor indflydelse på rammer og indhold.
Du kan også læse om os på adressen www.specialkompetence.holstebro.dk
Yderligere oplysninger
Tiltrædelse 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt
Ansøgningsfrist senest fredag den 25. august 2023 kl. 08.00.
Der vil være ansættelsessamtaler i uge 35.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger kan du få ved at henvende dig til teamleder Rasmus O. Andersen 96 11 53 80 eller pædagogisk leder Tina Tønnesen på 96 11 53 83.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Holstebro Kommune, Odinsvej 2, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2329&ERId=84106
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888484