Lav en fremtidsfuldmagt med Legal Desk

Profilbillede
dato

Det kan være en god idé at have oprettet en fremtidsfuldmagt, hvis du en dag ikke kan tage vare på dig selv. Læs med her og bliv klogere på, hvilke krav en gyldig fuldmagt skal leve op til, og hvordan du nemt og hurtigt kan lave din fremtidsfuldmagt med Legal Desk.

Hvordan laver jeg en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt træder i kraft, hvis der skulle opstå en situation, hvor du ikke længere selv kan tage vare på dine personlige og økonomiske forhold. Du kan selv bestemme, hvad din fremtidsfuldmagt skal indeholde. Det er dog et krav, at du er fyldt 18 år og er i stand til at handle fornuftsmæssigt. At kunne handle fornuftsmæssigt betyder, at du skal kunne forstå konsekvenserne af at oprette en fremtidsfuldmagt. Du kan derfor ikke oprette en fremtidsfuldmagt, hvis du er under værgemål.

Hvem kan varetage mine interesser?

Ved oprettelsen af fremtidsfuldmagten, skal du vælge, hvem du giver fremtidsfuldmagten til – disse kaldes for fremtidsfuldmægtige. Vedkommende skal repræsentere dig og dermed handle på dine vegne, hvis fremtidsfuldmagten træder i kraft. Det er et krav, at den fremtidsfuldmægtige er over 18 år på tidspunktet, hvor fremtidsfuldmagten træder i kraft.

Der kan sagtens være flere fremtidsfuldmægtige, og de kan enten være sideordnede eller subsidiære/sekundære fuldmægtige. Sideordnede fuldmægtige er fuldmægtige, som hver især handler på dine vegne. De kan enten handle i forening eller varetage hver deres område. Subsidiære/sekundære fuldmægtige betyder, at de kun skal træde til, hvis de primære fremtidsfuldmægtige ikke kan varetage opgaven.

Det kan være en god idé for ægtefæller at oprette en fremtidsfuldmagt hver især, hvor de giver gensidig fremtidsfuldmagt til hinanden. Hvis ikke de opretter en fremtidsfuldmagt, så skal ægtefællerne søge værgemål for lovligt at kunne træffe beslutninger på hinandens vegne.

Opret en fremtidsfuldmagt nemt og hurtigt

Opret fremtidsfuldmagt nemt og hurtigt med Legal Desk. Det eneste, du skal gøre, er at udfylde vores online formular, hvor du skal oplyse, hvad der skal være gældende, hvis fremtidsfuldmagten en dag skal træde i kraft, herunder hvem de fremtidsfuldmægtige skal være. Når du har udfyldt formularen og betalt, så sørger Legal Desk for at registrere fremtidsfuldmagten i registret for fremtidsfuldmagter.

Før at en fremtidsfuldmagt bliver gyldig, skal den underskrives fysisk foran en notar. Dog vil fremtidsfuldmagten først træde i kraft, såfremt det skulle blive nødvendigt. Indtil da ligger fremtidsfuldmagten “i dvale” hos Familieretshuset i Fremtidsfuldmagtsregistret.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen