Smed med ansvar for jernafdeling – Havehandel.dk (Holstebro)
Havehandel.dk er i vækst og udvider løbende vores egen-produktion af jernprodukter som græskanter, runde højbede og højbede på specialmål. Derfor søger vi nu en ansvarshavende for vores jernafdeling, som får overblik, ansvar og en central rolle i den daglige drift af afdelingen.
Om stillingen
Du bliver den gennemgående person i jernafdelingen og i tæt samarbejde med vores driftschef om planlægning og prioritering af produktionen. Produktionen er allerede i gang, og du vil blive grundigt oplært i vores nuværende setup, arbejdsgange og produkter.
Stillingen er hands-on og praktisk – det vil sige, at du deltager aktivt i produktionen, samtidig med at du er med til at sikre struktur, kvalitet og fremdrift i afdelingen.
Jernafdelingen består i dag af 2 medarbejdere, og vi forventer, at afdelingen vokser i de kommende år. Stillingen er ikke en formel lederrolle fra start, men kræver, at du har naturlige egenskaber for ansvar, overblik og samarbejde, med mulighed for på sigt at udvikle sig til en teamlederrolle.
Dine arbejdsopgaver
· Dagligt overblik over opgaver og produktion i jernafdelingen
· Planlægning og prioritering af ugens ordrer i samarbejde med driftschef
· Aktiv deltagelse i produktionen (smedearbejde, svejsning, bukning, valsning)
· Sikre kvalitet, ensartethed og effektiv produktion
· Sparring omkring optimering af arbejdsgange og produktionsflow
· Deltage i dialog om fremtidige investeringer i maskiner (fx CNC, laserskærer m.m.)
Din profil
· Du har erfaring som smed, eller har arbejdet på et smedeværksted / med metalproduktion
· Du trives med praktisk arbejde og tager naturligt ansvar
· Du har overblik og kan strukturere opgaver i en travl hverdag
· Du kan samarbejde tæt med både kolleger og ledelse
· Du har lyst til at være en del af en virksomhed i vækst og udvikle dig sammen med os
· Du kan læse og skrive dansk
Vi tilbyder
· En central rolle i en voksende virksomhed med egen produktion
· Indflydelse på hverdagen i jernafdelingen
· Grundig oplæring i vores nuværende produktion og processer
· Mulighed for faglig og personlig udvikling – herunder en fremtidig teamlederrolle
· Et stærkt fællesskab med gode kollegaer og en uformel tone
Arbejdstid og ansættelsesvilkår
· Arbejdstid højsæson (marts-maj): 39 timer pr. uge (mulighed for ekstra timer)
· Arbejdstid lavsæson (juni-februar): 36 timer pr. uge
· Fleksible mødetider mellem kl. 07:00–18:00
· Forventet arbejde på enkelte helligdage omkring påske
· Ansættelsesform: Fast fuldtid
· Opstart: Snarest muligt, men senest 15. februar 2026
· Arbejdssted: Smedegårdvej 2, 7500 Holstebro (Tvis)
· Løn: Efter kvalifikationer
Ansøgning
Lyder det som et job for dig? Så send din ansøgning, CV og evt. udtalelser til job@havehandel.dk – att: “Smed med ansvar”.
Ansøgningsfrist: 31. januar 2026. - Vi indkalder løbende til samtaler.
Beskrivelse af virksomheden
Bødkeriet A/S er en sund virksomhed som huser to webshops (Havehandel.dk + Fastelavnstønden.dk) og en fysisk butik (Holstebro Sand og Grus). Bødkeriet producerer ca. halvdelen af Danmarks fastelavnstønder, som sælges både B2B og B2C via webshop. Virksomheden ejer to domiciler i Holstebro, ét hvor Fastelavnsproduktionen holder til, og et andet Holstebro Sand og Grus og Havehandel.dk hører til.
Bødkeriet er en sjov og dynamisk arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på at medarbejderne er glade for at gå på arbejde, både med hensyn til arbejdsopgaver og i samværet med kollegaerne.
Bødkeriet ønsker at være kundernes foretrukne valg, når det gælder online køb af bigbags med sand, muld, højbede, og andre have-beslægtede produkter. Vi går op i at udvikle vores produktudvalg samt vores webshop, så vi har en spændende handelsplatform samt et stort udvalg af produkter til fornuftige priser. Det er desuden meget vigtigt for os, at alle vores kunder får en god og hurtig service.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bødkeriet A/S, Smedegårdvej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/aa68d9fa-6b95-4cf9-9c20-aa91ce5e6ac3