Vil du stå i spidsen for de digitale løsninger, der former fremtidens Social- og Sundhedsområde?
På Social- og Sundhedsområdet er vores fælles IT-platform KMD Nexus, som danner rammen om vores dokumentation og samarbejde på tværs. Vores mål er at bruge systemet klogt og enkelt – så det bliver et redskab, der understøtter arbejdet med borgerne og frigør tid til kerneopgaven.
Som teamleder for Teknologi og Implementering er det vigtigt, at du har viden om og indgående erfaring med KMD Nexus, så du kan komplementere teamet.
Vi er optagede af stabile, stærke og nytænkende digitale løsninger, som understøtter den faglige drift. Vi udvikler løbende vores understøttelse af it-systemerne og anvender en lang række systemer og apps, som alle understøtter den borgernære drift.
Som Teamleder for Teknologi og Implementering bliver du drivkraften i at sikre, at vores systemer, data og arbejdsgange hænger sammen – og at vi lykkes med implementeringen af nye krav, strukturer og funktioner.
Du får en unik mulighed for at præge udviklingen i en organisation, hvor digitalisering er højt prioriteret, og hvor dine beslutninger kan mærkes i driften allerede i morgen.
Om os
Teknologi og Implementering er et lille, fagligt stærkt team med fire medarbejdere – og dig som kommende leder. Sammen med sekretariatsteamet udgør vi Social- og Sundhedsforvaltningens stabsfunktion.
Vi understøtter organisationen med:
- Implementering af systemer, funktioner, lovgivning og udmøntning af beslutninger
- Understøttelse af driftsorganisationens IT-anvendelse – herunder administration, vejledning og support
- Koordinering af løsninger på tværs af systemer og afdelinger
- Vedligeholdelse af brugeradgange, selvbetjeningsløsninger m.m.
- IT-sikkerhed, kontrakter og beredskab
Du refererer direkte til direktøren for Social og Sundhed og bliver en vigtig sparringspartner for både direktør, fagchefer og kolleger i staben.
Om dig
Vi leder efter en teamleder, der:
- Har viden om brugen af, og indgående erfaring med, KMD Nexus
- Har ledelseserfaring – eller er klar til at udvikle sig som leder gennem uddannelse og sparring
- Er struktureret og resultatorienteret og trives med at skabe fremdrift og overblik
- Har blik for samarbejde og gode relationer – både i eget team og i organisationen som helhed
- Motiveres af at skabe systematik, overblik og kvalitet i IT- og digitaliseringsopgaver
- Leder med tillid og faglig nysgerrighed og skaber udvikling gennem tydelig feedback og faglig sparring
- Ser teamet som en understøttende funktion for andres succes
- Er nysgerrig på, og klar til at hente inspiration fra, hvad andre kommuner har succes med
- At du er klar til selv at tage arbejdstøjet på og være[ deltagende i implementerings- og understøttende opgaver
Vi tilbyder
- Et spændende job med indflydelse på både opgaver og udvikling
- En nær og uformel kultur med fagligt dygtige og engagerede kolleger
- Et arbejdsmiljø med fokus på faglighed, samarbejde og trivsel
- Mulighed for personlig og ledelsesmæssig udvikling
- Løn efter gældende overenskomst samt principperne for Ny Løn
- Tiltrædelse 1. februar 2026
Interesseret?
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte direktør Yelva B. Jensen på telefon 20 75 11 15 eller mail ybj@holstebro.dk
Ansøgningsfrist
2. december 2025 kl. 8.00.
Samtaler: Forventes afholdt den 10. og 16. december 2025. Der vil blive gennemført test for kandidater, der går videre til 2. samtale.
Ansættelsesudvalget består af
Thomas Juul Schmidt Engelund, Digitaliserings- og implementeringskonsulent
Helle Krüger Thomsen, Digitaliserings- og implementeringskonsulent
Rikke te Pas, Sundheds- og Ældrechef
Nikolaj Kolte, Chef for It og digitalisering
Helle Pank Lund, Udviklingskonsulent
Yelva B. Jensen, Direktør for Social og Sundhed
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Velfærdsteknologi Social, Danmarksgade, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/47c3e110-be69-4931-aec4-84fb051b9598