Leder til dagplejen med fokus på pædagogisk udvikling og strategisk ledelse i Holstebro Kommune

dato

Relationel stærk leder af Dagplejen
Kan du balancere detaljer og ledelse i øjenhøjde med et stærkt helhedsperspektiv? Evner du at kombinere pædagogisk faglighed og strategi med tillid, tilstedevær og tilgængelighed?

Alle børn i Holstebro Kommune skal have en tryg og god start på livet. Vil du gå forrest i den vigtige målsætning, så er du måske vores nye leder af Dagplejen?

Du bliver en del af Holstebro Kommunes samlede børne- og ungeområde, hvor vi arbejder ud fra Fælles Retning, som er vores overordnede pejlemærke for, at alle børn og unge skal have et godt liv nu og i fremtiden. Det betyder, at du både skal stå i spidsen for dagplejen og samtidig være en aktiv deltager i bredere børnefællesskaber på dagtilbuds- og børnesundhedsområdet.

Vil du bidrage til kvalitet og faglighed i børneliv og arbejdsliv?
Du får mulighed for at præge et vigtigt område i børnelivet i Holstebro Kommune – med ansvar for faglig udvikling, økonomisk styring, samarbejde med konsulenter og dagplejere, samt dialog med forældre og bestyrelse.

I jobbet møder du:

  • Et stort ansvarsområde, hvor du både leder mennesker og udvikler strukturer.
  • En lille konsulentgruppe, som du leder og samarbejder tæt med via deltagelse i driften såsom morgenvagter og akutvagter.
  • Mulighed for at være en del af ledergruppen under Dagtilbud og Børnesundhed – og bidrage med dagplejens perspektiv ind i kommunens samlede børneområde.
En organisation, hvor der er fokus på kvalitet, trivsel og udvikling – også når økonomien udfordrer os.

Kan du målrette og balancere ledelse, motivation og kommunikation?
Jobbet kalder på, at du har ledelseserfaring, arbejder ud fra en solid og formel pædagogisk platform og, besidder relevant økonomisk forståelse. På ønskesedlen står desuden at du har erfaring med dagplejen og kommunal drift og måske har du kvalificeret din erfaring med formel lederuddannelse?
Dine kommunikative og relationelle kompetencer er vitale, når du balancerer forskellige behov og ønsker, og vi er nysgerrige på i hvilken grad og form du møder interessenter og samarbejdspartnere?

Forældrene… Håber på en leder, der både kan skabe faglig og strukturel udvikling og samtidig have blik for de særlige udfordringer, som fx gæstedagpleje giver. Vi lægger vægt på at du kan kommunikere klart og forståeligt, oversætte politik til dagligt sprog og sikre, at medarbejdere og bestyrelse inddrages aktivt i udviklingen af dagplejen. Samtidig forventer vi, at du er åben og tilgængelig i dialogen med medarbejdere og forældre.

Dagplejerne… Ønsker sig en leder med stor økonomisk indsigt og forståelse for de rammer, de arbejder i – men også en leder, der har et varmt hjerte for dagplejen og kan være synlig og nærværende i hverdagen. De drømmer om en leder, der lytter, tager imod input og ser medarbejderne som en del af et fælles “vi”.
At kunne tyde og navigere i overenskomster er en vigtig kompetence, ligesom evnen til at kommunikere på mange niveauer; både indadtil og opad i organisationen.

Konsulentgruppen … Ønsker sig en leder med en pædagogisk baggrund og gerne en lederuddannelse, som både kan være tydelig, anerkendende og til stede i dagligdagen. Du skal have blik for arbejdsmiljøet, være idérig og nysgerrig og samtidig kunne skabe overblik og stå fast, når vinden blæser. Økonomisk overblik og flair for IT er vigtige redskaber, og i en lille konsulentgruppe er det nødvendigt, at du selv deltager i driften, fx ved dækning af akut- og morgenvagter.

Fra lederkollegerne i Dagtilbud og Børnesundhed … Er der et ønske om en leder, der kan se sig selv som en naturlig del af ledergruppen, og som både deltager aktivt i faglige dialoger og bidrager med dagplejens perspektiv til det samlede dagtilbuds- og børne-sundheds område. Vi ser forskellighed som en styrke, og vi forventer, at du kan arbejde tværgående og søger det brede samarbejde.

Hvad møder du?
Dagplejen er et unikt tilbud, hvor børn møder tryghed, omsorg og nære relationer i hjemlige rammer. Vi er centralt organiseret med en gruppe på 4-5 dagplejekonsulenter og 1 administrativ medarbejder, der understøtter 80-90 dagplejere, som passer omkring 320 børn fordelt over hele kommunen. Derudover råder Dagplejen over et gæstedagplejehus med plads til 10 børn, som er en vigtig del af dagplejens samlede struktur. (Læs mere om Dagplejen og Børn- og Unge politikken)

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte
  • Konstitueret chef for dagtilbud og børnesundhed, Casper Bach Christensen på telefon 51 21 26 72 / mail Casper.bach.christensen@holstebro.dk
  • Konstitueret leder af dagplejen, Søs Tofting på telefon 23 70 02 46 / mail Sos.Louise.Tofting@holstebro.dk
  • TR for dagplejerne, Helle Bøgh, telefon 25 34 19 92
  • Bestyrelsesforperson, Mitte Madsen, telefon 60 22 78 70

Løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. december 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhandling med relevant faglig organisation.
Stillingen er på 37 timer med arbejdssted hos Dagplejen, Døesvej 54B, 7500 Holstebro.

Det praktiske
Du ansøger via Holstebro Kommunes hjemmeside senest den 6. oktober 2025 kl. 08.00. Første samtalerunde afholdes den 8. oktober fra kl. 16.00, og anden samtalerunde den 21. oktober fra kl. 16.00
Går du videre til anden samtalerunde møder du en case-opgave og vi inviterer vi dig til at udfylde en personprofil, som du får personlig tilbagemelding på den 13. oktober i HR & Udvikling ved Holstebro Kommune.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Dagplejen, Borregaardsvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9b95d190-4669-4738-afc1-72a72b56ed2f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet