Ledig stilling som ernæringsassistent: Skab meningsfulde måltider på Beringshaven

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En unik ledig stilling som ernæringsassistent til Beringshaven

Vil du være med til at fremme livskvalitet og sundhed for vores beboere, og har du lyst til at være med til at udvikle maden og måltidsområdet på Beringhaven?

Vi mangler pr. 1. oktober en uddannet ernæringsassistent eller tilsvarende til en sjældent ledig stilling på 37 timer/uge.

Vi søger en ernæringsassistent med en høj faglighed, og som har ambitioner og ideer til at skabe det gode måltid.
På Beringshaven har hverdagens måltider en stor betydning for det gode hverdagsliv, og vi udvikler og bestræber os hele tiden på at gøre maden og måltidet til en fælles oplevelse. Vi har et stort fokus på ernæringsindsatsen, så der er rig mulighed for at få brugt din faglighed. Vi arbejder med renovering og forbedringer af køkkenfaciliteterne på Beringshaven. Du er meget velkommen til at ringe og høre, hvad det handler om.
Du kommer til at indgå i det tværfaglige samarbejde med resten af huset og vil få en stor rolle og ansvar for implementering af nye ernæringsmæssige tiltag. Stillingen er alsidig og spænder bredt fra udviklende indsatser til praktiske opgaver.

Beboerne i centrum på Beringhaven
Vi er et plejecenter med 100 plejeboliger og med en medarbejdergruppe på 120 ansatte, som sammen har et fælles ansvar for at gøre hjemmet til et godt sted at leve og arbejde. Vores højeste prioritet er beboerne, og de skal mødes med respekt, omsorg og nærvær, så de oplever en meningsfuld dagligdag på deres præmisser. Vi værdsætter et tæt samarbejde med pårørende.
Vores lejligheder er lyse og venlige og alle med en dejlig altan/lille terrasse. Vi har gode fællesarealer, hvor hjertet i huset er vores cafe, der rummer rige muligheder for at nyde fællesskabet og aktiviteter i ugens løb.
Vi har en meget velfungerende og engageret vennekreds, der beriger både dagligdagen og særlige højtider for alle.
Endvidere har vi en bestyrelse på Beringshaven, som er en vigtig, positiv og aktiv samarbejdspartner.

Vi forventer, at du

  • Har en køkkenfaglig uddannelse og gerne erfaring med kost til ældre og diætkost.
  • Kan skabe overblik og arbejde selvstændigt.
  • Er nytænkende og kreativ og ikke bange for at tænke ud af boksen.
  • Har erfaring med egenkontrol, varebestilling og menuplanlægning og kan administrere kostbudget.
  • er kvalitetsbevidst og serviceminded.
  • brænder for at gøre en forskel for vores beboere og har forståelse for deres hverdagsliv, ønsker og behov.
  • Er udadvendt og god til at kommunikere med både beboere, pårørende og medarbejdere.
  • Har en positiv tilgang til forandringer og sørger for bedst mulig udnyttelse af ressourcerne.

Vi kan tilbyde dig
  • At blive en del af en engageret medarbejdergruppe, som gør sig umage for at ”spille hinanden gode”.
  • Et godt arbejdsmiljø med åbenhed og stor frihed under ansvar samt gode mulighed for at sætte dit eget præg på måltidsområdet.
  • At blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab, som har tillid til hinanden, og hvor alle betragtes som ligeværdige.
  • Et dejligt givende samarbejde med ældre, unikke mennesker, som bor på Beringshaven.

Praktiske informationer
Tiltrædelse den 1. oktober 2024.
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Frist
Du søger stillingen og sender din motiverede ansøgning via linket 'Søg stillingen'.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 23. august kl. 8.00.
Vi holder løbende samtaler.

Hvis du har spørgsmål,
er du meget velkommen til at kontakte plejeboligleder Ane Hyldahl Brændsgaard på telefon 93 54 29 12 eller på ane.hyldahl.braendsgaard@holstebro.dk.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Plejeboliger Beringshaven, Beringsvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094446

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook