BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
- brænder du for at undervise i et gymnasiemiljø, hvor høj faglighed, personlig udvikling, virkelighedsnær og eksperimenterende undervisning er i højsædet?
- brænder du for at undervise HHX-elever, der gerne vil lære nyt og gerne vil tage en videregående uddannelse?
- brænder du for at arbejde sammen med dygtige kollegaer, som har eleverne, deres læring og velbefindende i fokus?
Om jobbet
Da en af vores dygtige undervisere har fået job som uddannelsesleder, og en anden trækker tættere på sin bopæl, søger vi dygtige og engagerede kollegaer specielt med undervisningskompetence i afsætning og virksomhedsøkonomi. Kandidater med andre gymnasierelevante fag i HHX´ og/eller HTX´ fagrække kan dog også komme i betragtning.
Vi lægger vægt på høj faglighed, et godt elevmiljø og en rummelig skolekultur. Gymnasiernes erhvervsrettede profiler betyder, at vi integrerer praksis- og anvendelsesorienterede elementer i den daglige undervisning, bl.a. i form af projekt- og caseundervisning.
Eleverne på UCH’s gymnasier klarer sig godt, og for begge gymnasier gælder, at de konsekvent ligger i toppen blandt landets øvrige HHX´er og HTX´er, målt på deres gennemsnit o.a. Den position ønsker vi at fastholde.
Din profil
Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse eller tilsvarende niveau og undervisningskompetence på gymnasialt niveau.
Udover at du er fagligt dygtig, skal du være en god formidler. Du skal have lyst til at motivere og inspirere unge mennesker til at engagere sig i dine fag, og du skal derfor både kunne lede et klasserum og gå i dialog med de unge.
Vi forventer også, at du har lyst til at engagere dig i skolens faglige og sociale aktiviteter og er en naturlig rollemodel for eleverne.
Bestået pædagogikum er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Du bliver del af en arbejdsplads, hvor både elevers og ansattes trivsel og engagement prioriteres højt. Vi ønsker at være en arbejdsplads med en åben, respektfuld og anerkendende omgangstone, hvor vi i tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere løser hverdagens udfordringer.
Lærerne er organiseret i faggrupper, hvor samarbejde, sparring og videndeling er i højsædet. Du bliver dermed del af et dynamisk miljø blandt gode og engagerede kollegaer, og hvor du selv er med til at udfylde rammerne for jobbet og din fremtidige faglige og personlige udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for området.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte rektor Susanne Rasmussen 99 122 310 eller på mail sr@ucholstebro.dk
Ellers sender du en motiveret ansøgning, dit CV og relevante eksamenspapirer via linket.
Ansøgningsfristen er mandag d. 6. juni 2023 kl. 8.00, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler i anden halvdel af uge 23 og i uge 24. Vi forventer ansættelsesstart d. 1. august 2023.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.
Vi ser meget frem til at høre fra dig.
Om os
Både HHX og HTX i Holstebro er en del af Uddannelsescenter Holstebro (UCH), som er en af områdets største uddannelsesinstitutioner. Der går i alt ca. 950 elever ialt på de to gymnasier, som oplever en god og stabil søgning fra områdets unge.
Der er pt. ansat ca. 85 undervisere ved de to gymnasier.
Se mere på www.ucholstebro.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Uddannelsescenter Holstebro, Døesvej 70, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168974&DepartmentId=8963&MediaId=2606&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834280