Tag til Nørre Vosborg fra den 28. juni til 8. august og løs mysteriet om mestertyven Heidenreichs og hans gåder, når Nørre Vosborg lancerer deres nye gratis app – museumsmysteriet.
Nu har børn og legesyge voksne mulighed for, helt gratis, at hjælpe med at opklare mysteriet på Nørre Vosborg når de lancerer deres helt nye app – museumsmysteriet.
Ved hjælp af appen går børnene og selvfølgelig også de barnlige sjæle på opdagelse i Nørre Vosborgs spændende historie og i den smukke natur i området.
Vær med til at hjælpe Professor Blom med at fange den excentriske mestertyv Heidenreichs, der planlægger at stjæle herregårdens uvurderlige kulturskatte.
For at kunne fange mestertyven skal der løses gåder ved hjælp af en app. Appen skal downloades før man kan løse mysteriet.
Det er en app der er udviklet i samarbejde mellem museer, slotte og herregårde og kombinerer det moderne digitale med det fysiske rum gennem spil.
Spillet tvinger deltagerne, børn som voksne til at løfte hovedet fra deres smartphone for at undersøge omgivelserne og løse mysteriet.
Appen er gratis for alle. Entré på Herregården er 75 kr. for voksne – gratis for børn til og med 17 år.
Det tager omkring en time at løse mysteriet.