Fredag aften måtte to betjente springe for livet, da de forsøgte at stoppe en 22-årig narkobilist i centrum af Holstebro centrum. Ifølge politiet var manden påvirket af narko.
Politiet har varetægtsfængslet den 22-årig lørdag middag for forsøg på vold mod tjenestemand i funktion samt fareforvoldelse. Politiet har valgt at fængsle den 22-årige, da der er mistanke om at han kan finde på at begå lignende ting, hvis han ikke er varetægtsfængslet. Den ene af de to betjente blev ramt af bilen, men heldigvis ikke alvorligt.
Det lykkes til sidst at få stoppet manden, der siden natten til lørdag har siddet i Ringkøbings arrest.
Vidner til episoden efterlyses
Politiet efterlyser vidner til episoden, og de må meget gerne henvende sig til politiet.
Den 22-årig var, da han blev stoppet, påvirket af stoffer, og der blev også beslaglagt narko efter at bilen blev undersøgt.
Det betyder, at den 22-årig er blevet sigtet for forsøg på vold mod tjenestemand i funktion og fareforvoldelse. Han er også blevet sigtet for simpel vold og narkokørsel. De to sidste forhold er ikke en del af grundlaget for varetægtsfængslingen. Den 22-årige har nægtet sig skyldig i sigtelserne, og har samtidig kæret kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.