Er du klar til et job med varierende opgaver? Vi har travlt på vores overfladebehandling og søger derfor nye kolleger til natholdet.
Hvad vi forventer af dig:
- Du er god til samarbejde og kan lide at arbejde i små teams.
- Du er fyldt 18 år.
- Du har gåpåmod og vilje til at lære nye ting.
- Du er mødestabil og klar på at tage initiativ.
- Du kan følge instruktioner og er omstillingsparat.
- Har du kendskab til LEAN, er det en fordel - ellers lærer vi dig det.
- Det er en fordel hvis du har truckkort
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Hænge emner op.
- Pakning af emner.
- Kvalitetskontrol.
- Betjening af en lille kran (oplæring gives).
- Forefaldende opgaver.
Vi tilbyder dig:
- Grundig oplæring og kursus i kranarbejde.
- Sikkerhedssko udleveret på første arbejdsdag og arbejdstøj efter 4 uger.
- Kantine med lækre retter hver dag (egenbetaling).
- Overenskomstmæssig ansættelse med pension og helbredssikring efter hhv. 2 og 3 måneders ansættelse.
Arbejdstider:
- Søndag: 22.20 - 07.00
- Mandag til torsdag kl. 23.30-07.00.
Ansøgningsfrist:
- 15.12.2024. Vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende, så ansøg hurtigst muligt.
- Opstart 06.01.2025
Vigtigt: Af hensyn til GDPR lovgivningen behandler og besvarer vi kun ansøgninger, der er modtaget via vores rekrutteringssystem. Ansøgninger sendt via mail besvares ikke.
VIRKSOMHEDEN
BIRN i Holstebro er koncernhovedkvarter for en af Nordeuropas største støberikoncerner. Ud over to datterselskaber i Danmark, har koncernen også selskaber i Sverige, Tyskland og Italien.
Vi er "one stop shop" inden for levering af højtforædlede støbejernskomponenter til bl.a. industrihydraulik, maskinelementer og lastbilindustrien, idét vi på fabrikken i Holstebro har kompetence og kapacitet til at støbe, bearbejde og overfladebehandle produkterne for vores kunder, som tæller bl.a. Grundfos, Scania og Volvo.
Koncernen beskæftiger omkring 800 medarbejdere, heraf ca. 500 i Holstebro. Hovedparten af produktionen afsættes på det europæiske marked.
I BIRN betragter vi bæredygtighed som en vigtig drivkraft for at sikre vores forretnings fremtidige succes. Sammen med vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere ønsker vi at tage endnu mere ansvar for verden omkring os. Og vi tager faktisk allerede ansvar. Den cirkulære tankegang er dybt forankret i alt, hvad vi gør - eksempelvis består vores støbejern af 93 procent genanvendt materiale.
Vores dna udspringer fra vores passionerede medarbejdere, der samarbejder på tværs af koncernen som et fælles team, og som virksomhed og medarbejdere fremstår vi ansvarlige og ordentlige i ord og handling.
Kan du se dig selv i ovennævnte position? Så er du sandsynligvis vores nye kollega.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vald. Birn A/S, Frøjkvej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153092