Nattemedarbejder 20 timer pr. uge fra den 1. september

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børne- og Familiehusene er Holstebro kommunes samlede udførerenhed bestående af dag- og døgntilbud til børn, unge og familier. Vi er en veldrevet og velfungerende enhed med en bred vifte af tilbud til børn, unge og familier i udsatte positioner og består af fire huse beliggende på tre forskellige matrikler i Holstebro:

Huset på Godthåbsvej som varetager ungevejledning og familiebehandling til børn, unge og familier - Husene på Østervang som har døgn- og aflastningstilbud til børn og unge - Malehuset som varetager praktisk, pædagogisk støtte, samværsopgaver, familiebehandling til spæd og småbørnsfamilier samt supervision af pleje- og aflastningsfamilier.

I Børne- og Familiehusene er vi ca. 68 medarbejdere som er tværfaglig sammensat af pædagoger, ungevejledere, familiekonsulenter, supervisorer, psykologer samt praktiske og administrative medarbejdere. Vores huse har rødder i dels systemorienterede, kognitive, narrative tilgange samt manualbaserede evidens-programmer.

Nattemedarbejderstillingen er på vores døgntilbud Østervang, som er godkendt til aflastning, korttids- og bopladser til børn og unge i alderen fra 2 til 23 år. Aktuelt er der i alt indskrevet 17 børn i alderen 2-17 år. Arbejdstiderne er i tidsrummet fra kl. 23.00 til kl. 7.00 eller 8.00 fordelt på hverdage og hver anden weekend. Der kan forekomme enkelte dag og aftentjenester.
Nattemedarbejderens to primære opgaver er at sikre børnene en god nattesøvn samt at gøre og holde deres hjem rent.

Østervang har fokus på børnenes mestringer samt inddragelse af deres forældre og primære netværk og tager afsæt i den nyeste forskning og evidensbaseret viden. Et af omdrejningspunkterne er, at børnenes ressourcer og udfordringer anskues i et systemteoretisk perspektiv, hvorfor familie og netværk spiller en central rolle i indsatsen omkring børnene.

Personalegruppen er tværfaglig sammensat og består af i alt tre nattemedarbejdere, pædagoger, psykolog, socialrådgiver, faglærer, netværksmedarbejder, praktisk personale og teamleder. Vores menneskesyn er teoretisk forankret i de kognitive, interaktionistiske og systemteoretiske modeller. Vores pædagogiske referenceramme er teorigrundlaget og metoderne i KRAP.

Vi søger en nattemedarbejder der har

  • et respektfuldt, ressourcefokuseret samt inddragende børnesyn
  • erfaring i at arbejde på et døgntilbud eller med børn og unge i udsatte positioner
  • relevant faglig baggrund gerne som pædagogisk assistent
  • en moden, psykisk robust, stabil og ansvarsbevidst personlighed
  • erfaring med at arbejde alene om natten
  • erfaring med og lyst til rengøring og andre praktiske opgaver
  • erfaring med at arbejde selvstændig og finder de gode løsninger

Vi kan tilbyde
  • en spændende, udviklingsorienteret og dynamisk arbejdsplads
  • engagerede kolleger med et højt ambitionsniveau
  • et velfungerende kollegialt samarbejde
  • et arbejdsmiljø hvor tryghed, anerkendelse og samarbejde er nøgleordene
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til teamleder Johnni Larsen på telefon 20 76 90 79.

Vi holder ansættelsessamtaler den 6. juli.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (20-20 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Holstebro Kommune, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2329&ERId=82625

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852206

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet