BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Netværksmedarbejder til Børne- og Familiehusene Østervang – 30 til 35 timer om ugen, med tiltrædelse den 1. marts 2024
Børne- og Familiehusene er Holstebro kommunes samlede udførerenhed bestående af dag- og døgntilbud til børn, unge og familier. Vi er en veldrevet og velfungerende enhed med en bred vifte af tilbud til børn, unge og familier i udsatte positioner og består af fem huse beliggende på fire forskellige matrikler i Holstebro: Familiehuset Holstebro som bl.a. varetager aktiviteter til gravide og forældre med børn i alderen 0-6 år. Huset på Godthåbsvej som varetager ungevejledning og familiebehandling til børn, unge og familier. Husene på Østervang som har døgn- og støtteopholdstilbud til børn og unge. Malehuset som varetager praktisk, pædagogisk støtte, samværsopgaver, integrationsvejledning, familiebehandling til spæd- og småbørnsfamilier.
I Børne- og Familiehusene er vi ca. 68 medarbejdere som er tværfaglig sammensat af pædagoger, ungevejledere, familiekonsulenter, socialrådgivere, psykologer samt praktiske og administrative medarbejdere. Vores huse har rødder i dels systemorienterede, kognitive, narrative tilgange samt manualbaserede evidens-programmer.
Den ledige stilling er på vores døgntilbud Østervang, som er godkendt til Støtteophold (aflastning), korttids- og bopladser til børn og unge i alderen fra 2 til 23 år. Aktuelt er der i alt indskrevet 21 børn og unge i alderen 4 -18 år. Arbejdstiderne er dag, aften og i enkelte situationer weekender.
Østervang har fokus på børnenes mestringer samt inddragelse af deres forældre og primære netværk og tager afsæt i den nyeste forskning og evidensbaseret viden. Et af omdrejningspunkterne er, at børnenes ressourcer og udfordringer anskues i et systemteoretisk perspektiv, hvorfor familie og netværk spiller en central rolle i indsatsen omkring børnene.
Personalegruppen på Østervang er tværfaglig sammensat og består af netværksmedarbejder, pædagoger, psykolog, faglærer, socialrådgiver, kontorassistent, natmedarbejder, teamleder og leder. Vores menneskesyn er teoretisk forankret i de kognitive, interaktionistiske og systemteoretiske modeller. Den dominerende pædagogiske referenceramme er teorigrundlaget og metoderne fra KRAP.
Vi søger en netværksmedarbejder der
- har en grunduddannelse som pædagog eller anden socialfaglig uddannelse
- er en teamplayer med erfaring i at indgå i et tværfagligt samarbejde
- har mod til at involvere sig og samtidig se sig selv som midlertidig i børnene og de unges liv
- er tydelig og ærlig i kommunikationen med børnene, de unge og deres familier
- har kommunikative og skriftlige kompetencer med øje for at dokumentere indsatser og effekter.
- har erfaring i at intervenere og facilitere udviklingsprocesser i familierne
- kan arbejde systematisk med afsæt i mål og har erfaring med inklusionsfremmende metoder og processer
- har et respektfuldt, ressourcefokuseret samt inddragende børne- og familiesyn
- er stabil, omstillingsparat, initiativrig og fleksibel i sin opgaveløsning
Vi tilbyder
- en spændende, udviklingsorienteret og dynamisk arbejdsplads
- engagerede kolleger med et højt ambitionsniveau
- et velfungerende kollegialt samarbejde
- et arbejdsmiljø hvor tryghed, anerkendelse og samarbejde er nøgleordene
Yderligere oplysninger
Fås ved henvendelse til teamleder Johnni Larsen på telefon 20 76 90 79.
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Frist
Kl. 8.00 25. januar 2024
Vi afholder ansættelsessamtaler den 29. januar 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Børn og Unge, Kirkestræde, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970554