Det blev en trist aften for Holstebro Boldklubs Serie 2-herrer, da de torsdag aften måtte gå pointløse fra kampen mod Vinderup IK. Efter at have spillet en jævnbyrdig første halvleg, blev holdet desværre ramt af et dumt rødt kort i starten af anden halvleg, som fik stor betydning for kampens udfald.
Holstebro-manager, Lasse Graagaard, var ærgerlig over det røde kort, som han mener var utilgiveligt og ødelagde kampen for resten af holdet.
Han roser dog samtidig drengenes arbejdsindsats, som var upåklagelig. Holdet gav alt, hvad de havde, og kæmpede til det sidste, selvom de var i undertal.
“Vi taber, fordi vi hurtigt i 2. halvleg kommer i undertal grundet et rødt kort. Selvom det ender i et stort nederlag, har vi det der skal til, selv i 2. halvleg, til at få noget med hjem. Jeg har ikke en finger at sætte på drengenes arbejdsindsats, den var upåklagelig. Vi skal tage den fight, indstilling og kærlighed til hinanden med videre, for så kommer pointene.”
“Vi skal kunne have fingeren på pulsen i nogle situationer, hvor det koger over. Vi får Nordeuropas dummeste røde kort, som er utilgiveligt. Det ødelægger kampen for resten af drengene. Så det var lidt ligesom varm luft i Canal Grande. Godt langt hen af vejen og så bliver vilkårerne sværere og sværere.”
Manageren erkender også, at holdet skal blive skarpere foran mål, da de havde mange chancer, som skulle have været omsat til mere.
“Vi skal blive bedre foran mål. Vi har en del chancer i 1. halvleg, som vi skal have mere ud af. Det må ikke blive en sang fra de varme lande, at vi spiller godt, men så ikke få udnyttet vores chancer. Så en gang til for prins Knud; Vi skal være skarpere i modstanderens felt.
Trods nederlaget er der stadig håb for Holstebro Boldklubs Serie 2-herrer. Holdet har vist, at de kan spille på højt niveau og levere en stærk arbejdsindsats. Det er netop det, som Graagaard vil tage med videre og bruge som motivation i de kommende kampe.
“I dag fremhæver jeg holdet. For det var en vanvittig arbejdsindsats, hvor alle gav alt hvad de havde. Vi skal tage det med videre, for så kommer vi også til at skabe problemer for de andre hold i puljen. Især hvis vores afslutninger går fra at være et skud i tågen til en storm i et glas vand.”
På onsdag den 17. maj skal Holstebro Boldklub møde MorsØ FC. Kampen fløjtes i gang klokken 19:00 på Idrætscenter Vest.
Kampens resultat:
4-1
til
Vinderup IK
Række: Herrer Serie 2
44' | 1-0 | Ukendt |
46' | 1-1 | Daniel Virkesdal |
48' | 2-1 | Ukendt |
82' | 3-1 | Ukendt |
91' | 4-1 | Ukendt |