Økonomiassistent hos Actona Group i Holstebro - håndter fakturering og finansiel drift i en global møbelvirksomhed

dato

Hos Actona Group brænder vi for at være den mest værdiskabende globale møbelpartner. Lige nu søger vi en kollega, der vil være en del af vores regnskabsafdeling og bidrage til en effektiv håndtering af de daglige finansielle processer.

Om jobbet

Som vores nye økonomi assistent får du en central rolle i faktureringen og den daglige drift af finans. Du bliver en del af et team, der håndterer fakturaer i vores digitale proces flow system, både i forbindelse med lagersalg og global direkte containerforsendelser.

Dine ansvarsområder vil derudover omfatte:

  • Bogføring og afstemning af finansposter i vores ERP-system (Business Central)
  • Håndtering og bogføring af rejseomkostninger
  • Beregning og afregning af moms.
  • Måned- og årsafslutnings opgaver
  • Backup for kreditorbogholderiet
  • Ad hoc bogholderiopgaver og eventuelt andre opgaver i økonomiafdelingen

Hvem er du?

Du er detaljeorienteret af natur og trives med opgaver, hvor præcision og deadlines er vigtige. Du har erfaring fra en lignende stilling og er vant til at arbejde i digitale økonomisystemer. Du er digitalt minded og har en naturlig interesse for at finde smartere og mere effektive måder at automatisere opgaver på.

Samarbejde og teamwork er en vigtig del af hverdagen hos Actona Group, hvor vi fejrer vores succeser sammen. Derfor er det vigtigt, at du har en positiv indstilling og kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team.

Vi forestiller os, at du:

  • Trives i et struktureret og rutinepræget arbejdsmiljø
  • Har en positiv tilgang til opgaverne
  • Arbejder proaktivt og tager initiativ
  • Har en relevant økonomisk uddannelsesbaggrund (HHX, Finansøkonom el.lign.)
  • Har erfaring fra en økonomiafdeling med digitale arbejdsgange (erfaring med Business Central er en fordel)
  • Udover dansk behersker du engelsk på et øvet niveau.

Interesseret?

Så send os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdssted: Holstebro
Opstart: Hurtigst muligt

Hvad kan du forvente hos Actona Group?

  • Et engageret team af gode kollegaer i vores danske regnskabsafdeling bestående af seks økonomaassistenter, der refererer til en Finance Team Lead, samt samarbejde med kollegaer fra andre afdelinger på vores hovedkontor
  • En uformel og fleksibel arbejdsplads, hvor vi fejrer vores succeser sammen
  • En virksomhed, der værdsætter og tager hånd om sine medarbejdere med forskellige personalegoder

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos Actona Group her:

Mød et medlem af vores team

Databeskyttelse
https://actonagroup.dk/forside/persondatapolitik

Om Actona Group

Actona Group A/S har en klar vision: Vi vil være den mest værdiskabende globale møbelpartner. I over 40 år har vi specialiseret os i at levere moderne møbler til verdens førende møbelbutikker, og i dag sælges vores møbler i 90 markeder verden over.

Actona Group er på en bæredygtig rejse, hvor vi ønsker at skabe en endnu større, stærkere og mere bæredygtig virksomhed. Vores mål er at fortsætte væksten og tilbyde værdiskabende services til fordel for vores kunder og partnere – samtidig med at vi minimerer vores miljøaftryk.

Fakta om Actona Group

  • 2.500 medarbejdere globalt og en omsætning på ca. 2,7 mia. DKK
  • Hovedkontor, showroom og europæisk distributionscenter i Tvis, Danmark
  • Møbelproduktion og lokale administrationer i Kina, Litauen, Polen og Ukraine
  • Handelsvirksomhed i Kina
  • En del af Lars Larsen Group

Vi modtager CV og ansøgninger på dansk. Samtaler og størstedelen af det daglige arbejde foregår på dansk. Interne It-systemer og en væsentlig del af kommunikation er engelsk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Actona Group A/S, Smedegårdvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/532da94e-cc85-4e9b-9f04-1311a46bf777

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet