BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive del af et dynamisk og succesfuldt team?
Vores kontor ligger i Nupark i den nordlige del af Holstebro, hvor vi i øjeblikket er 8 medarbejdere. Vi sidder i nye lokaler med nyt moderne inventar, og der er mulighed for frokostordning, sundhedsforsikring m.v.
Vi tilbyder dig et spændende afvekslende job i en salgsorienteret virksomhed, hvor det gælder om at skabe resultater i samarbejde med dygtige og motiverede kollegaer.
Grafical.dk er en sjov og dynamisk arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på, at medarbejderne er glade for at arbejde både med hensyn til arbejdsopgaver og i samværet med kollegaerne.
Grafical.dk vil være kundernes førstevalg, når det gælder online køb af kontorartikler,
hobbyartikler, husholdningsartikler og beslægtede produkter. Vi går op i at udvikle vores forretningsområder samt vores webshop, så vi har en fed handelsplatform samt et stort ud
valg af produkter til billige priser. Det er samtidig vigtigt for os, at vores kunder får en god og hurtig service.
Vores nuværende økonomiassistent skal på barsel, og vi søger derfor en selvstændig økonomiassistent til et barselsvikariat.
Du kommer til at arbejde med:
- Daglig bogføring og fakturering i E-conomic
- Ind- og udbetalinger
- Lønadministration i Dataløn
- Forskellige interne kontroller
- Kreditvurdering af kontokunder
- Indberetninger af sygedagpenge, statistik m.v.
- Oprette varer på webshoppen
- SEO og produktbeskrivelser
- Google Ads
- Adhoc opgaver for vores marketingafdeling
- Andre administrative opgaver
Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring med bogholderi opgaverne og meget gerne er vant til at arbejde med E-conomic og Dataløn. Marketingopgaverne skal vi nok sørge for at oplære dig i at udføre.
Vi er en lille virksomhed, så den enkelte medarbejder betyder meget for virksomhedens
drift og udvikling, derfor er det ekstra vigtigt for os, at du er en engageret, positiv og stabil teamplayer. Samtidig er den enkelte medarbejders trivsel og udvikling også meget vigtig for os, og det er naturligt for os, at du får medindflydelse på dine arbejdsopgaver og dit job, så du bliver så glad som muligt for dit arbejde hos Grafical.dk.
Ansøgningsfrist: 25. januar 2024
Tiltrædelse: 1. april 2024
Bopæl: Holstebro eller omegn
Løn: Fast løn og pension samt fritvalgslønkonto ifølge overenskomst
Arbejdstid: 37 timer ugentligt eller nedsat tid hvis du foretrækker dette. Vi er fleksible.
Er du den person vi søger, så mail din ansøgning vedhæftet udtalelser, eksamensbeviser
samt eventuelt foto til Direktør Carsten Lindhardsen på cl@grafical.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Grafical.dk, Nupark, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970089