Økonomikonsulent til økonomistyring og analyser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have en nøglerolle i økonomistyringen ved Holstebro Kommune?

Vi ønsker os en erfaren kollega, der kan udarbejde skarpe tværgående analyser og være med til at optimere styringen og derigennem skabe det bedste beslutningsgrundlag for vores organisation og politiske udvalg.

Vi søger en kompetent kollega med økonomisk faglig tyngde og motivation til at bidrage til økonomistyringen. Du skal bidrage til vores tætte samarbejde mellem Økonomi og fagområderne omkring analyser og ledelsesinformation.

Om jobbet – og dine opgaver
Du træder ind i et team med dygtige konsulenter, som besidder stor faglig ekspertise og du vil derfor opleve rig mulighed for sparring og fælles udviklingsdrøftelser om økonomistyringen.

Opgaverne vil blandt andet omfatte

  • økonomiske analyser (fx analyse af skatteindtægterne på brancher)
  • projektledelse
  • skatter, tilskud og udligning samt øvrige indtægter
  • udvikling af ledelsesinformation og beslutningsstøtteværktøjer
  • sagsfremstilling og formidling af økonomiske problemstillinger
Og så er der selvfølgelig alt det andet – og vigtige. Vi insisterer på at dele viden og udvikle både opgaven og hinanden. Vi sætter stor pris på vores interne samarbejde. Vi har et godt fællesskab, deltager i fælles sociale aktiviteter og arbejder i fleksible rammer, så vores hverdag hænger sammen.

Om dig – og dine kvalifikationer
Du kommer godt i gang med opgaverne, hvis du har personlig gennemslagskraft og dermed evner at stå fast på din økonomiske faglighed, udfordre overbevisninger og understøtte at de nødvendige beslutninger træffes og implementeres i organisationen.
Du er formentlig vant til at udtrykke dig tydeligt og professionelt i både skrift og tale og evner eksempelvis at udarbejde præcise notater og analyser.

Derudover forventer vi, at du
  • arbejder selvstændigt med egne opgaver og samtidig bidrager til den fælles opgaveløsning
  • besidder solide analytiske kompetencer
  • udmønter din faglighed ved at arbejde metodisk og systematisk
  • har en relevant uddannelse og herunder bred erfaring med økonomiske funktioner og værktøjer (f.eks. Excel, TARGIT, @Risk)
  • har erfaring eller er villig til at arbejde med projektledelse

Hvad møder du
Vi har mange spændende projekter i gang og flere på vej. Vi arbejder med data på tværs i et fælles ledelsesinformationssystem med fokus på aktiviteter og økonomi. Vi skaber overblik og forudsætninger for kommunens samlede indtægter og udgifter på godt 4 mia. kr.

Økonomi har ca. 40 ansatte ligeligt fordelt mellem Budget og Regnskabsservice. Budget har det overordnede ansvar for kommunens budget og budgetopfølgning og vi leverer analyser og ledelsesinformation til hele organisationen.

Økonomis fornemste opgave at sikre, at budgetansvaret løftes på tværs af organisationen gennem budget, budgetopfølgning og regnskab.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte
Dennis Østerdal Nielsen, leder af Budget på E-mail DON@holstebro.dk eller på mobil 25 76 48 50

Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer pr. uge og med tiltrædelse senest den 1. marts 2024. Arbejdssted er på Holstebro Rådhus, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Kommunernes Landsforening og forhandles med den faglige organisation.

Ansøgningsfrist
Du søger stillingen og sender din motiverede ansøgning via Holstebro kommunes hjemmeside.

Vi skal modtage din ansøgning senest den 8. januar 2024 kl. 08.00, og vi forventer at afholde samtaler den 18. januar 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holstebro Kommune, Kirkestræde, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956403

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook