BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse for at arbejde med driftsopgaver indenfor regnskab og supportere brugere af økonomisystemet? Har du lysten til at udvikle og effektivisere arbejdsgange på regnskabsområdet i samarbejde med dine kollegaer? Besidder du en god portion humor og et godt drive?
Så er vi interesseret i dig!
Vi mangler en økonomikonsulent i Regnskabsservice.
Regnskabsservice har det overordnede ansvar for kommunens regnskab og bogholderi og drifter kommunens økonomisystem. Vi servicerer medarbejdere med økonomisk budgetansvar samt kollegaer, som tager sig af den praktiske del af regnskabsarbejdet. Vi har mange varierede opgaver og dagene er sjældent ens.
Vi forventer, at du:
- kan arbejde selvstændigt og systematisk, tager ejerskab for opgaverne, men samtidig også bidrager til gruppesamarbejdet.
- er omstillingsparat og medinddragende og søger sparring hos dine kollegaer.
- at du er nysgerrig og engageret i såvel egne som Økonomis samlede opgaveportefølje.
- behersker Office pakken og har gode Excel færdigheder. Kendskab til ØS Indsigt og AS2007 vil være en fordel.
Dine arbejdsopgaver vil primært være:
- at indgå i arbejdsgruppen omkring ekstern finansierede projekter
- en række regnskabsmæssige opgaver såsom fakturabetaling, fakturaudskrivning, afstemninger, kontrolopgaver etc.
- at vedligeholde kommunens kontoplan
- at forstå og effektivisere arbejdsgange.
- at udvikle samarbejdsrelationer med fagområderne
- at yde support i økonomisystemet og telefonbetjening
Vi kan tilbyde dig:
- at bidrage til at drive Holstebro Kommunes økonomistyring.
- at deltage i tværfaglige projekter.
- en attraktiv arbejdsplads og en spændende stilling med masser af udvikling.
- en dynamisk og engageret afdeling der videndeler og samarbejder.
- en afdeling med et godt socialt fællesskab og en stor arbejdsglæde.
Hvem er vi?
Økonomi er en del af Holstebro Kommunes Stab, som understøtter byrådet og den samlede organisation med en kompetent, effektiv og sammenhængende opgaveløsning ved at servicere og stille viden til rådighed til alle dele og niveauer i organisationen. Vi driver og kvalificerer bl.a. udviklingstiltag, beslutningsgrundlag og tværgående indsatser i hele den kommunale organisation.
Økonomis fornemste opgave er at sikre, at budgetansvaret løftes på tværs af organisationen gennem budget, budgetopfølgning og regnskab.
Praktiske oplysninger:
- Stillingen er til besættelse senest med tiltrædelse 1. september 2023
- Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst og principperne i NY Løn.
- Du er meget velkommen til at kontakte leder af Regnskabsservice Karin Stubkjær 22 73 55 07, hvis du ønsker at høre mere om stillingen
- Stillingen søges elektronisk. Der er ansøgningsfrist onsdag den 21. juni 2023 kl. 23.59
- Samtaler forventes afholdt tirsdag den 27. juni 2023
Vi glæder os til at se din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holstebro Kommune, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2329&ERId=82261
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845808