Det bliver et genhør med det legendariske Slåbrock Band, som først skal på den nye scene efterfulgt af Spirit of Smokie den 31. maj.
Af: Bent Vium, Kulturperlen
Når Kulturperlen indleder sæsonen onsdag den 31. maj, på den nye scene I Lystanlægget, bliver det først med det legendariske Slåbrock Band, som blev stiftet af Kjeld Torbjørn tilbage i 1970’erne og 80’erne – men her 47 år efter kører både han og Slåbrock Band stadig for fulde gardiner. Torbjørn er efterhånden blevet 75 år gammel.
- Gennem de senere år – senest i 2021 – udkom et nyt album ”Alt bli’r moderne igen”, hvoraf flere allerede er blevet klassikere. Når bandet går på scenen, bliver det ikke kedeligt, siger Kulturperlens formand, Poul Hornshøj og fortsætter:
- Vi får en blanding af nye og gamle numre og en verbal spanking af publikum – alt sammen på dialekten fra Vendsyssel. Vi husker sangene som ” To gears Dieselle”., ”Banko” og ” Er min ring for stram til din finger” Torbjørn siger selv, at det er blevet kult, og det betragter jeg som en stor ros.
Siden starten er bandet blevet skiftet ud med fire nye friske musikere, men Torbjørn er stadig i front, så dem forventer vi os meget af, fortæller formanden.
Hvem kan ikke huske 'SMOKIE'? 70'er Bandet, som toppede listerne med, “If you think you know how to love me”, “I’ll meet you at Mid-night”, “Lay back in the arms of some-one”, “Oh Carol”, “Wild Angels” , “What can I do” og mange flere. De graverede deres navn ind i musikhistorien med 15 top-20 hits, inklusiv ”Living Next Door to Alice” nummer 1 i Tyskland i 9 uger, og solgte 30 millioner eksemplarer verden over.
Spirit of Smokie kommer igen.
- Chris Norman, hvis umiskendelige hæse stemme var "icing on the cake", forlod Smokie i 1986, og den perfekte erstatning blev Alan Barton, hvis performance og "verdensklasse- vokal”, sikrede bandets fremtid. De udgav senere yderligere 6 Albums. Tragedien ramte i 1995, da Alan, som var blevet 'SMOKIE'S ansigt, mistede sit liv i en ulykke i Tyskland, fortæller Poul Hornshøj.
I dag er Alan Bartons søn, Dean Barton, frontmanden i bandet 'SPIRIT of SMOKIE'. Dean har arvet den umiskendelige, robuste, og følsomme stemme fra sin far, men samtidig leverer sin egen stil på scenen, som vi hørte til Nostalgifestivalen sidste år.
Spirit of Smokie (Foto: Kulturperlen)
Med på scenen står de 2 sidemænd, leadguitarist Andy Whelan og bassisten Graham Kearns, der tidligere var medlem af 'The Alan Silson Band' (ex-original Smokie guitarist, vokalist og sangskriver af 'What can I do', et af de største hits i Rusland ). Graham turnerede også med Alan Barton. De kollektive vokalharmonier med de tre, opliver og nærer den oprindelige vokalflamme.
I bandets "motorrum" er det verdensklasse trommeslager Michael Bedford, som har turneret med 'Chris de Burgh', 'Sting', 'Elton John', 'Tears of Fears', 'Ronan Keating', 'Tasmin Archer' og 'Sweet' for at nævne nogle få.
På tangenter er det Will Jackson, talentfuld komponist og musikproducent med mange kendte navne på CV’et, herunder 'The Kaiser Chiefs', 'Embrace' og 'Suzi Quatro'. Will var også medlem af det fremragende akustiske band 'Magna Carta' og har et fint 'øre' for harmonisk opbygning, og som også beriger bandet med sin vokal.
I 2011 udgav SPIRIT OF SMOKIE albummet 'Room with a View' under titlen 'Al Barton and Spirit of Smokie'.
Albummet indeholdt oprindeligt ufærdige eller ukomplette materialer, som Alan havde arbejdet på kort før sin død. På bekostning af de oprindelige bånd, gennemgik musikken en ombygning og digitalisering med tilføjelser til de manglende musikalske dele og - seksten år efter de oprindelige optagelser var albummet færdigt.
I 2018 udgav SPIRIT OF SMOKIE deres første original album ”Changes” under titelnavnet BARTON.
Deans progressive stemme er kombinationen af rå sjæl, smerte og hjertesorg, men også med den håbefulde tro på noget bedre. Bandet giver de følsomme sange den perfekt vokal og instrumentale kulisse. ”Changes” er et tankevækkende, ærligt og autentisk album i alle henseender og verden til forskel, fra mange af dagens elektroniske over producerede musik; som bandet siger "hvad der er på albummet, er det der kommer på scenen"
- SPIRIT OF SMOKIE er en førsteklasses musikalsk oplevelse, følelsesmæssig og berusende, der genskaber den oprindelige lyd fra 70'ernes store æra, blandet sammen med de originale kompositioner. Så vi får noget af et musikalsk brag, slutter Poul Hornshøj.