Operationsofficer ved Staben/V/JDR, 2. Brigade

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du en afvekslende hverdag og ansvaret for planlægningsopgaver med udgangspunkt i uddannelse af Hærens kommende soldater og førere?
Har du gode kompetencer indenfor samarbejde, faglighed og evnen til at udvikle og motivere andre?
Så bør du søge stillingen som operations- og uddannelsesofficer ved staben/V/JDR.


Om os

Uddannelsesbataljonen ved Jydske Dragonregiment uddanner Hærens yngste soldater. Vi uddanner de førere og enkeltkæmpere, der udgør grundlaget for Hærens rekruttering til Stående Reaktionsstyrke.

Uddannelsesbataljonen har sine historiske rødder i Opklaringsbataljonen ved Danske Division. Vores kultur og historie bærer præg af denne fortid. Bataljonens enheder har været udsendt flere gange og vi bærer stolt traditionerne videre. Vi værner om fortiden for at sætte rammen og fundamentet for fremtiden. Vi vil gerne være kendte for en høj grad af professionalisme, god mandskabsbehandling og for at være et godt sted at gøre tjeneste.

Uddannelsesbataljonen varetager både Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse ved Jydske Dragonregiment. Vi deltager i 2. Brigades føringsuddannelse, hvor vi udvikler og vedligeholder bataljonens og personellets operative kompetencer.

Bataljonen består af en stab og tre underafdelinger, hvor Hærens Basisuddannelse gennemføres ved 1. og 2. HBU-eskadron og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse ved 3. HRU-eskadron. Staben består af en NK/STCH, S1, S3, S4 og en LOGHJ.
Bataljonen Command Team består af BTNCH og BTNBM.

Om stillingen

Stillingen byder på en varierende tjeneste med planlægnings- og koordinationsopgaver inden for alle bataljonens ansvarsområder. Du kommer til at indgå i et professionelt team af rutinerede og fleksible medarbejdere. Din nærmeste samarbejdspartner er bataljonens næstkommanderende.

S3 opgaver omfatter primært uddannelsesplanlægning og koordination af større aktiviteter såsom øvelser og afgivelser, hvor du refererer til bataljonens næstkommanderende. Du bistår bataljonschefen i planlægning og gennemførelse af bataljonens føreruddannelse.

Bataljonens aktiviteter koordineres primært i rammen af 2. Brigade i Slagelse, og du vil derfor opleve en høj grad af samarbejde med foresatte myndighed.

Der er en høj grad af selvstændighed i stillingen og du har stor indflydelse på din hverdag. Der vil være mulighed for at gennemføre Føringskursus og/eller MMS i stillingen.

Om dig

Du er kaptajn og har gennemført VUT-I/L eller VUK/FØRKUR.

Du brænder for uddannelse og vil være med til at forme Hærens fremtidige soldater og førere. Du har respekt for soldatergerningen, besidder gode planlægnings- og samarbejdsevner, er udadvendt og klar til at virke i et professionelt og rutineret team.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Aflønning i stillingen vil i så fald ske efter reglerne om midlertidig funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajn/kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder iinternationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte STCH/V/JDR KN Steffen Rudebeck Eilertzen på telefon 72 82 36 01 eller via mail: JDR- 5B-STCH@fiin.dk

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent, Anja Yde på telefon 72 81 90 72 eller mail FPS-AYS@mil.dk

Ansøgningsfrist er 11. juni 2023. Samtaler forventes gennemført i uge 24.
Stillingen ønskes besat den 1. august 2023, eller snarest herefter.

Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.

Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.

Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen er også tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.

Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.

Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.

Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.

Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holstebro Kaserne, Dragonkasernen 1, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183444&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841435

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook