BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at optimere og kvalificere budgetopfølgningerne ved Holstebro Kommune?
Du har lige nu mulighed for at træde ind i et tæt og fagligt meget kompetent samarbejde mellem Økonomi og fagområderne omkring budgetopfølgning, udarbejdelse af analyser og ledelsesinformationer.
Vi har mange spændende projekter på vej og ser i øjeblikket bl.a. på metodeudviklingen for budgetopfølgningen på alle økonomis områder. Vi arbejder med data på tværs i et fælles ledelsesinformationssystem med fokus på aktiviteter og økonomi, og du vil arbejde tæt sammen med fagområderne, hvor dit fokus vil ligge i samarbejdet med Social og Sundhed.
Om jobbet – og dine opgaver
Du træder ind i et budgetopfølgningsteam med dygtige konsulenter, som besidder stor faglig ekspertise og du vil derfor opleve rig mulighed for sparring og fælles udviklingsdrøftelser og -tiltag vedr. økonomistyringen på områderne.
Vi glæder os til at byde endnu en god kollega velkommen i teamet og vi er opmærksomme på at hjælpe dig godt i gang med dine opgaver - de vil primært omfatte:
* budgetopfølgninger på øvrige områder
* konsulentbistand til de enkelte fagchefer, centerledere og funktionsledere
* økonomiske analyser.
Om dig – og dine kvalifikationer
Du kommer godt i gang med opgaverne, hvis du har personlig gennemslagskraft og dermed evner at stå fast på din økonomiske faglighed, udfordre overbevisninger og understøtte at de nødvendige beslutninger træffes og implementeres i organisationen. Derudover forventer vi, at du:
* arbejder selvstændigt med egne opgaver og samtidig bidrager til teamets fælles opgaveløsning
* udmønter din faglighed ved at arbejde metodisk og systematisk
* udviser nysgerrighed og ejerskab for at udvikle din opgaveløsning, bl.a. ved at holde dig opdateret fagligt, digitalt og juridisk
* har en relevant uddannelse og herunder bred erfaring med økonomiske funktioner og værktøjer (f.eks. Excel, ØS-Indsigt, TARGIT, AS2007).
Bemærk; er du nyuddannet er vi også nysgerrige på at høre fra dig.
Hvem er vi?
Økonomi har ca. 40 ansatte ligeligt fordelt mellem Budget og Regnskabsservice. Budget har det overordnede ansvar for kommunens budget og budgetopfølgning og vi leverer analyser og ledelsesinformation til hele organisationen. Økonomis fornemste opgave at sikre, at budgetansvaret løftes på tværs af organisationen gennem budget, budgetopfølgning og regnskab.
Vi har mange spændende projekter i gang og flere på vej. Vi arbejder med data på tværs i et fælles ledelsesinformationssystem med fokus på aktiviteter og økonomi. Vi skaber overblik og forudsætninger for kommunens samlede indtægter og udgifter på godt 4 mia. kr.
Vi insisterer på at dele viden og udvikle både opgaven og hinanden. Vi sætter stor pris på vores interne samarbejde. Vi har et godt fællesskab, deltager i fælles sociale aktiviteter og arbejder i fleksible rammer, så vores hverdag hænger sammen med fokus på kerneopgaven og hinandens behov.
Udover at gå lidt op i kommunens økonomi går vi også op i at vi har en god arbejdsplads med høj trivsel. Der er en uformel tone og en masse engagerede medarbejdere, der laver sociale arrangementer. Lige fra Idrætsdag, brætspilsaftener, ture til travbanen, sysleaftener, Padel-træning og turneringer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Dennis Østerdal Nielsen, leder af Budget på:
E-mail: DON@holstebro.dk eller på mobil: 25 76 48 50.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer pr. uge og med tiltrædelse den 1. august 2024. Arbejdssted er på Holstebro Rådhus, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Kommunernes Landsforening og forhandles med den faglige organisation.
Ansøgningsfrist
Du søger stillingen og sender din motiverede ansøgning via Holstebro kommunes hjemmeside.
Vi skal modtage din ansøgning senest den 16. juni 2024 kl. 12.00, og vi forventer at afholde samtaler den 21. juni 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holstebro Kommune, Kirkestræde, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050392