BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog til Børne- og Familiehusene Østervang – 33 timer om ugen, med tiltrædelse den 1. Marts 2024
Børne- og Familiehusene er Holstebro kommunes samlede udførerenhed bestående af dag- og døgntilbud til børn, unge og familier. Vi er en veldrevet og velfungerende enhed med en bred vifte af tilbud til børn, unge og familier i udsatte positioner og består af fire huse beliggende på tre forskellige matrikler i Holstebro: Huset på Godthåbsvej som varetager ungevejledning og familiebehandling til børn, unge og familier - Husene på Østervang som har døgn- og støtteopholdstilbud til børn og unge - Malehuset som varetager praktisk, pædagogisk støtte, samværsopgaver, familiebehandling til spæd- og småbørnsfamilier samt supervision af pleje- og aflastningsfamilier.
I Børne- og Familiehusene er vi ca. 68 medarbejdere som er tværfaglig sammensat af pædagoger, ungevejledere, familiekonsulenter, supervisorer, psykologer samt praktiske og administrative medarbejdere. Vores huse har rødder i dels systemorienterede, kognitive, narrative tilgange samt manualbaserede evidens-programmer.
Den ledige stilling er på vores døgntilbud Østervang, som er godkendt til Støtteophold (aflastning), korttids- og bopladser til børn og unge i alderen fra 2 til 23 år. Aktuelt er der i alt indskrevet 21 børn og unge i alderen 4 -18 år. Arbejdstiderne er skiftende i tidsrummet fra kl. 6.00 til 23.00 fordelt på hverdage og hver anden weekend.
Østervang har fokus på børnenes mestringer samt inddragelse af deres forældre og primære netværk og tager afsæt i den nyeste forskning og evidensbaseret viden. Et af omdrejningspunkterne er, at børnenes ressourcer og udfordringer anskues i et systemteoretisk perspektiv, hvorfor familie og netværk spiller en central rolle i indsatsen omkring børnene.
Personalegruppen er tværfaglig sammensat og består af pædagoger, psykolog, socialrådgiver, faglærer, netværksmedarbejder, nattemedarbejdere, praktisk personale og teamleder. Vores menneskesyn er teoretisk forankret i de kognitive, interaktionistiske og systemteoretiske modeller. Den dominerende pædagogiske referenceramme er teorigrundlaget og metoderne fra KRAP.
Vi søger en pædagog der
- har et respektfuldt, ressourcefokuseret samt inddragende børne- og familiesyn
- er faglig velfunderet med erfaring i at arbejde på et døgntilbud eller med børn og unge i udsatte positioner
- er stabil, omstillingsparat, initiativrig og fleksibel i sin opgaveløsning
- kan arbejde systematisk med afsæt i de aftalte mål for børnenes ophold, herunder være optaget af dokumenterede indsatser og effekter
- trives med aften og weekendarbejde
- har et højt reflektionsniveau og kan sætte sin egen faglighed og forståelse ’i parentes’
Vi tilbyder
- en spændende, udviklingsorienteret og dynamisk arbejdsplads
- engagerede kolleger med et højt ambitionsniveau
- et velfungerende kollegialt samarbejde
- et arbejdsmiljø hvor tryghed, anerkendelse og samarbejde er nøgleordene
Yderligere oplysninger
Fås ved henvendelse til teamleder Johnni Larsen på telefon 20 76 90 79.
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Frist
Kl. 8.00 24. Januar 2024.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 26. Januar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (33-33 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Holstebro Kommune, Kirkestræde, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970445